Twitter Facebook Google+
59901 sider her

Det følgende er simple noter om bøger jeg har læst.
De er tilføjet udelukkende for at indeksere hvad jeg får læst.

Jeg havde forventet noget overnaturligt med spøgelser og dæmoner, men fik et satanisk, blodigt eventyr i bonderøvsamerika. Jeg blev nu ikke skuffet. Den spiller meget godt. Semilevende karakterer. Et meget godt læs.

, Helltown, , , 336 sider

En kortroman. En post-apokalyptisk dagbog. Den er hverken lang eller dyb nok til at vække noget i mig.

Jeremy Bates skriver godt, men denne er bare fjollet og ligegyldig.

, Six Bullets, , , 49 sider

En novellesamling. Gotisk, Poe-inspireret. Dyster. Frygten ligger mellem linjerne. Novellerne har tendens til lange, tørre beskrivelser, og forekommer noget tunge.

, Some will not Sleep, , , 250 sider

Velskrevet, letlæselig, men den kunne være noget mere uhyggelig. Det er mere en thriller end en gyser. Den er ikke dårlig, men de tidligere bøger i serien (Suicide ForestThe Catacombs) er bedre.

, Island of the Dolls, , , 387 sider

En god bog. Nøgtern, kold, beregnende. Grovere end Iréne. Sproget er bedre, men stadig kejtet nogle steder.

Jeg kan godt lide inddelingen, der får læseren til at stille spørgsmål ved sine tanker om Alex.

En nøgtern og satirisk bog, der grænser op mod det grove uden at skræmme dem bag ligusterhækken. Den ville dog være noget bedre og læsværdig, hvis sproget blev rettet. Jeg kan ikke fransk, men for pokker den er generende oversat.

Jeg var på rundtur i Kindle Unlimited, da coveret fangede mig.

Historien er godt fortalt, omend en smule stiv og firkantet, når den vurderes på afstand. Den er mere spændende end uhyggelig. Skiftet mellem nutid og datid fungerer godt (bortset fra til sidst, hvor det synes at mudre sammen).

Jeg kedede mig ikke.

, The Farm, , , 273 sider

Ny blodig thriller fra Chris Carter.

Jeg kan bedre lide denne end de sidste to (I am Death, An Evil Mind). Bøgerne minder meget om hinanden, men denne er mere spændende. Det går meget hurtigt til sidst, men Carter får sækken snøret meget godt.

, The Caller, , , 480 sider

Tilbage til lidt retrogys.

Fængende indledning, spændende karakterer, livlig fortælling, der bliver til en relativ simpel, men fantasifuld, spændingsroman, omkring det tidspunkt, hvor overraskelserne og mystikken fader ud.

, The Spear, , , 314 sider

En ret simpel roman, der er lige ud ad landevejen og ikke prøver at gøre sig til mere end den er. Dét er netop lige hvad jeg kan lide ved Shaun Hutson. Det er ikke stor litteratur … men det er vældig sjovt.