Twitter Facebook Google+
101203 sider her

enemyunseenthumbRyan C. Thomas har evner. Men han viser dem ikke til fulde i Enemy Unseen. Her mener jeg forfatteren. ‘Enemy unseen’ er overordnet set sådan lidt kluntet og tilfældig, mens karaktererne, nogle af dem i hvert fald, er i orden. Dykker vi ned i scenerne, er de flot beskrevet og giver det dystre ritualistiske Haiti-zombie-besatte præg, som han ønsker. Ikke vildt uhyggelig (ud over tanken om ikke at kunne bestemme over sig selv og være i en andens magt) og så-som-så spændende. Den minder mig om Wes Cravens I gravens dybe stille ro blandet med Ed McBain.

, Enemy Unseen, , , 101 sider

220px-MuchomojocovrLansdales ‘Mucho Mojo’ er anden del i serien om Hap & Leonard. Den er fyldt med en lummer, mistænksom og truende sydstatsstemning. Bogen flyver afsted. Der er ikke det vilde (kom)plot og heller ikke vanvittigt mange indviklede karakterer, men Lansdale skriver så det er vanvittigt sjovt og spændende at læse. Anbefales.

, Mucho Mojo, , , 320 sider

51Dbv9Z5V0L._SX331_BO1,204,203,200_Bogen er (var) en serieudgivet science fiction thriller, og den er sjov og psykotisk, men også ret svært at følge med i. Jeg tror det har noget med bogens univers, jeg føler ikke helt jeg er der eller kender karaktererne, og det går ud over oplevelsen.

Efterfølgende er serien udkommet samlet som en redigeret bog, og Brockway skriver selv at serien aldrig var tiltænkt en egentlig udgivelse. Det er sikkert derfor.

, Rx, 1: The Blackouts, , , 180 sider

 

tumblr_inline_nu2vdjT7Q21s3k0ad_500‘A God of Hungry Walls’ af Garrett Cook har vist alt det man er kommet til at forvente af en Deadite Press bog. Syg og makaber, men poetisk i alt dens blod og indvolde, perverteret og modbydelig, sexfikseret og bare regulært klam. Jo jo, der er det hele. Den er hurtigt læst – et hurtigt klammo-fix – og lige så hurtigt glemt igen.

Den er anmeldt på Trauma her.

, A God of Hungry Walls, , , 132 sider

i-killI Kill er en spændende og dramatisk krimi, der (af)viger en smule til den hårde ende. Den har sine højdepunkter, men også perioder hvor den virker en kende lang. Det skyldes nok ikke mindst at den virker til at peake flere gange i løbet af bogen, hvorfor der opstår et tomrum efterfølgende.

Spændende, som bogen er, fangede den mig først helt, da jeg nåede omkring halvvejs. Der er en masse tråde Faletti kaster ud og som han skal forklare sig ud af til sidst. Ikke at det ikke lykkes ham meget godt, men det gør den forklarende og samlende til sidst.

Vi har biblioteker i Danmark. Lån den.

, I kill, , , 624 sider

9780765379665_custom-88274006b7f5b463369c56643200376684f29eed-s400-c85Så denne roman af Robert Brockway fordi den stod i en sammenhæng med David Wongs superultrafantastiske John Dies at the End og Jeremy Robert Johnsons fede Skullcrack City, så naturligvis måtte jeg læse den.

Den var relativt løst i samme futuristiske (og dog) stil, og der var spædet godt til med humor (mest) og splat (en smule). Men selve bogen fangede mig ikke helt. Den havde sine gode tider, men der var serier af pludder, hvor den tabte mig. Fedt at han kæder hændelser i datid sammen med ditto i nutid sammen, men jeg havde det svært med at følge med til hvem der var hvem og hvor de hørte henne i tidslinjen.

Summarum: En mellemting, jeg er i hvert fald ikke afskrækket.

De to ovenstående bøger er anmeldt på Trauma, hhv. JDATE og SC.

, The Unnoticeables, , , 287 sider

c7ec92b255fc10ce16f3019b28d59e751704bed9Det er morsomt og enormt underholdende, men, hold kæft, hvor er det langt ude. Lansdale folder for sidste gang sit talent ud i The Drive-In-serien og lader det falde som et reb mod bunden af en kulsort brønd. Dette er finalen, eller: The End of it All.

Med hans egne ord:

“Oh, shit, don’t fall down, Jack. Don’t trip. Don’t fuck up. And, for heaven’s sake, I hope the flashlights don’t go out.”
“I’ve been trying not to think about that,” I said. “All I’ve been thinking is, I ever get hold of the director of this picture, boy is he gonna take a bitch-slapping.”

, The Drive-in #3, , , 197 sider

TheLIttleSleepEn ret fed detektiv-krimi, der bæres et langt stykke af vejen af den mørke, sært humoristiske hovedperson, og et spændende plot, der faktisk slet ikke er så indviklet i den sidste ende. Vel værd at læse. Tremblay er en super skribent.

, The Little Sleep, , , 286 sider