Twitter Facebook Google+
87380 sider her

51GdqoVzl4L._SX322_BO1,204,203,200_En ‘ret almindelig’ novellesamling fra Deadite Press (deres andre udgivelser in mente) og er som sådan meget tøhø. Som samling ligger der meget i midten, ikke dårlig, men jeg går heller ikke gennem loftet som andre. Men der er dog tre noveller, der stikker afsted fra de andre. Overordnet set er det små udbrud i form af noveller, som alle der ønsker at skrive har skrevet, men om de burde udgives i deres nuværende stand er tvivlsomt. Så hellere skære væk for at skabe en bedre oplevelse. Nøgleord: Jeg mangler udvikling og jeg mangler afslutning.

De noveller der virker for mig er: Bleed with me, The Sheriff of Pensive Avenue og One-eyed Jack.

Den er anmeldt på Trauma her.

, Answers of Silence, , , 292 sider

61+CigHY+QL._SX382_BO1,204,203,200_En bog der begynder som så mange før den: Karakterer vågner et sted de ikke kender med andre de heller ikke kender. De har ingen identifikationspapirer på dem, men legetøj i deres lommer er ledetråde til … (nah, du skal selv have lov).

Den minder en smule om Wayward Pines, men er mere uhyggelig, så i spænding, mystik og gru måske mere om Mindhunters.

Efter begyndelsen – hvor det er svært ikke at tænke, nårh, endnu af dem – så greb den faktisk ret godt fat i mig. Den er simpel, men effektivt effektueret.

Bestemt læsværdig.

, Ghost House: A Novella, , , 141 sider

51g5FulzV3L._SX311_BO1,204,203,200_En novelle i Griffiths Wildfire Chronicles serie.

En times tid i god selskab med paranoia. Ikke den store lærerige litteratur, men det forventer man heller ikke. Den holder sin læser på kanten af sædet, selvom udfaldet og plot er nemt gennemskueligt.

Er det zombier, nej, varulve, bjørne? En virus? Mmm, jo, zombier? Nej, måske rumvæsener?

slade01Death’s Door af Michael Slade. Nu er jeg snart gennem dem alle. Teknisk detaljeret, velbegrundet, uddybende researchet. God og begivenhedsrig, en kende dræbende teknisk.

Chris Carter skriver fiktion meget lig Michael Slade, men er stilet mere populistisk og rettet mod Hollywood. Michael Slade er mere (well.. canadisk) professoragtig og overbevisende i sin litterære argumentation.

terrainsanusAhh. Eller måske rettere Åhh. Edward Lee er en helt særlig kuriositet i litteraturens verden. Der søges grænser og lægges ikke fingre imellem at give læseren myrekryb og en dårlig smag i munden. Men han kan forfatte en historie. Man skal bare have en pause efter hver bog og .. mange af dem minder om hinanden.

Den er anmeldt på Trauma her.

, Terra Insanus, , , 108 sider

51JKJcCpkwL._SX324_BO1,204,203,200_Debutromanen fra Joe Nelms. Fantastisk roman og bedre end Formerly Fingerman. Sjov, grotesk, overraskende og en smule sørgelig. Provokerende i al sin stilhed.

Læs den.

, The Last Time I Died, , , 256 sider

51q39obRuPL._SX322_BO1,204,203,200_House of Bones af Dale Bailey var ikke hvad jeg havde forventet. Jeg havde håbet på et uhyggeligt spøgelseshus, hvor alt lå på bordet fra begyndelsen, og man bare skulle spise af den kage, man godt vidste hvordan ville smage.

Men sådan var den ikke; Den var dyb og fyldt med sorg og melankoli, meget forklarende, udviklede karakterer, dybsindig, metaforisk – og det er ikke nødvendigvis ringe, men det var bare ikke hvad jeg søgte. Den bruger meget tid på at bygge scenen op, uden egentlig at være uhyggelig eller foruroligende. Jeg havde forventet et bål men fik kun gløder.

, House of Bones, , , 384 sider