Twitter Facebook Google+
87380 sider her

219734Det er muligvis tidlig Lansdale, men det er helt sikkert Lansdale. Den er lidt sjov – ikke Hap og Leonard sjov – men bare sjov. Og grum og uhyggelig i dens menneskelige fordærvelse. Sex og vold. Hårvoks, læderjakker. Hævngerrige dæmoniske unge, der virkelig – virkelig! – trænger til en røvfuld.

Den virkede en smule forvirrende i begyndelsen, men sammenhængen faldt på plads til sidst.

51pgVuz+vsL._SX284_BO1,204,203,200_En spændende bog. Den er meget (meget) teknisk og detaljeret. Den går dybt i karaktererne. Den er godt skruet sammen. Den er meget psykologisk.

Jeg var en smule skeptisk, og troede egentlig den ville være for tør for min smag, men den var ret svær at lægge væk.

Det er interessant, som sagen udvikler sig, og derfor lidt øv – ikke sådan øv-øv, bare lidt øv – til sidst. Det ville have passet bogen, hvis motiver og indicier gik op i en højere enhed i stedet.

, The Bone Collector, , ,

51AxYCK7ozL._SX322_BO1,204,203,200_Ah. Det løber fra Lansdale, som skidt fra en spædekalv. Beklager den slidte metafor. Men det virker så naturligt for ham at skrive, at det er som sidder han bare tilbagelænet i en lænestol, armene over kors, og slynger det ud uden videre.

Og der er altid gang i de umage og akavede Hap og Leonard. Også her.

 

 

(Taler med fransk fyr)

“Wee-wee,” Leonard said.

“It’s merci,” I said.

“No,” Leonard said. “I have to wee-wee. You got a john here, Frenchy?”

, Bad Chili, , , 304 sider

41NlHhJJbFL._SX373_BO1,204,203,200_Jeg snupper mig den lejlighedsvise roman af Michael Slade. Og altså her igen.

Denne er knapt så dyster og makaber som de tidligere bøger. Der er rigtig meget jura spundet ind i den, og plottet et forholdsvist svært gennemskueligt plot (hvis man er typen der gætter). Og typisk Slade er den meget detaljeret og lektionerer sin læser. Her om Munch og hængninger.

Jeg arbejdede mig ret hurtigt gennem den, men alt andet lige er det den sløjeste i serien.

51ive4OeH5L._SX332_BO1,204,203,200_En kortroman i Beast House serien. Her møder vi den ret fantasifulde Mark, der for at date sin drømmepige, sniger sig ind i Beast House efter lukketid.

Richard Laymon fortæller gys med fagter og grimasser, som en ivrig mesterlig fortæller omkring et lejrbål. Man kan næsten se smil kruse hans læber og øjnene glimte i begejstring.

Småskør, men god.

, Friday Night in Beast House, , , 250 sider

51sWk9esB6L._SX334_BO1,204,203,200_Det er en dystopisk fremtidsroman om en apokalyptisk verden, der er delt mellem de der har vand og de der ikke har. Der kæmpes hårde kyniske kampe for at sikre sig rettighederne til vand.

Den er okay. Jeg havde svært ved at se hele apokalypsen. Og for mig, var det som en bog om kæmpende grupperinger. Vandet kunne lige så godt være narko. Måske er det meningen.

, The Water Knife, , , 379 sider