Twitter Facebook Google+
71929 sider her

Den er bygget op som begge foregående bøger; Et psykotisk islæt rullet i mel og kogt i fedtstof, hvor langt størstedelen af bogen handler om at bygge op til det endegyldige klimaks. Men det er læsværdigt og spændende.

Her mødes to fremmede med hver sine psykiske udfordringer. Ingen af dem kender den andens hensigt, men døden følger i begge fodspor. Ikke så god som In the Miso Soup, men bedre end Audition.

, Piercing, , , 196 sider

En bog, der er fortalt med lige dele objektiv kynisme og begær. Spændende og interessant. Jeg kan lide den og ville vide mere, da den var færdig. Anbefales.

, In the Miso Soup, , , 192 sider

En bog om dilemmaerne ved tidsrejse. Jeg har læst bedre, men var dog underholdt. Det er jo Ben Elton, men … Ben Elton på dansk er altså bare ikke det samme. Det svinger ikke på samme måde. Øllet er en smule tyndere.

, I kamp mod tiden, , , 393 sider

Endnu en Lieberman. En bog om finanssvindel, længe før Wall Street spekulerede verdens økonomier i smadder. Det er ikke min type bog, og var det ikke for Lieberman, havde jeg heller ikke læst den. Men Lieberman kan noget med det skrevne ord, som at udtrykke sig mangfoldigt med få ord. Mit forhold til ham er efterhånden mest nørdet.

, Night call from a distant time zone, , , 313 sider

En lille gratis godte fra Adam L.G. Nevill.

Bogen indeholder tre noveller, og er en forløber til en novellesamling, der udkommer senere på året.

Nevill skriver godt og jeg kan godt lide hans skriblerier, hvis de bredes ud over tid. Han forfatter meget insinuerende, gotisk, mørkt, langsomt, metodisk, visuelt og der er tænkt over hver ordkonstruktion. Det kan godt blive en smule tungt.

, Before you wake, , , 67 sider

En samling noveller, der mest omhandler Repairman Jack.

Det er ok, men RP er en smule for smart og poleret for min smag (her om ikke andet; Så godt kender jeg ham heller ikke). Han er tænkt som en hårdkogt antihelt, men det er ikke det, han udtrykker i min verden.

, Quick Fixes, , , 260 sider

Jeg kan lide den! At åbne bogen, er som at åbne for at hane, det bliver ved med at vælte ud, til man lukker den igen. God dialog, stærke karakterer. Suggestiv mystik og ondskab. Men knapt så meget blod, som man er blevet vænnet til hos Shaun Hutson.

Det er en (meget) lang, eventyrlig bog, der ikke skuffede mig, men som jeg havde forventet noget andet af. Den holder meget godt hele vejen, men kunne være kortet en smule af.

Jeg er ret vild med Liebermans måde at fortælle på. Men … denne er ret tung, mondæn (bevares) og halvkedelig. Kærlighed, Botticelli, en udstilling er det primære fokus og gyset er kun sekundært.

, The girl with the Botticelli eyes, , , 368 sider