En samling noveller, der ikke helt er på højde med andre som Skeleton Crew og Night Shift.
Det bedste er forordene.
(Under the Weather.)
Luke kidnappes for at blive en del af Instituttet, men Luke er stædig og handlekraftig.
Det er et fængslende drama, fordi King skriver som han gør, men bortset fra det, ligger den ikke blandt hans bedste.
Et bestialsk mord viser sig at være en uhyggelig gåde.
Man føler sig velkommen i Kings univers. Bogen er komplet og svær at lægge fra sig … alligevel har jeg ikke hænderne helt oppe over hovedet.
Det er en (meget) lang, eventyrlig bog, der ikke skuffede mig, men som jeg havde forventet noget andet af. Den holder meget godt hele vejen, men kunne være kortet en smule af.
King færdiggør dramaet mellem Hodges/Hartsfield i denne sidste bog i trilogien. Den er fængslende og medrivende, men også den mindst spændende af de tre bøger.
I Finders Keepers muser King over hvad der er vigtigst: Forfatteren, eller de karakter han skaber. Og for de fleste vil svaret være ret klart – bare ikke for Morris Bellamy, men han er heller ikke helt rask i pæren.
Vi møder igen Hodges og hans følge. Dem fra Mr. Mercedes og de er lige så aparte som tidligere.
Pete Saubers finder Morris Bellamys gemte tyvegods, heriblandt en populær forfatters upublicerede værker, mens Morris afsoner, og det får en katastrofal konsekvens for hans familie og ham.
Det er god krimi, men ikke så god som Mr. Mercedes.
Jeg afventer nu den afsluttende bog i trilogien om Hodges. Jeg tror Brady Hartsfield vil vende tilbage.
Ah. Stephen King. Godt selskab.
Vi følger Jamie Morton og hans umage venskab med præst/mystiker (i mangel af bedre) Charles Jacobs. King udforsker det-derefter i en roman der ender som en hyldest til Mary Shelley og H.P. Lovecraft. Ikke voldsomt uhyggelig, men King underholder med sin joviale fuldendte stil.