Twitter Facebook Google+
81138 sider her

Grigori er rædselslægen fra Auswitz-Birkenau. Han lever i eksil rundt omkring i Paraguay. Han er på flugt, men en velkendt hemmelighed, der betaler for sin frihed i et korrupt land. Han er forfængelig og kynisk, slesk og overbevisende. Det må også hans benægtende søn forstå, da han med modvilje besøger ham.

Men nogen er på jagt efter ham.

Slutningen er så ironisk, du kan modellere svastikaer med den.

Lieberman skriver langsomt og med overblik. Her er sjældent sekvenser af biljagt eller panik. Det er krimi, men ikke som andet.

, The Climate of Hell, , , 383 sider

Ny blodig thriller fra Chris Carter.

Jeg kan bedre lide denne end de sidste to (I am Death, An Evil Mind). Bøgerne minder meget om hinanden, men denne er mere spændende. Det går meget hurtigt til sidst, men Carter får sækken snøret meget godt.

, The Caller, , , 480 sider

Bogen er anderledes en de andre i serien. Jeg håbede på en udspekuleret seriemorder, men fik en poleret, pengegrisk psykopat. God for dens politiarbejde og logiske konklusioner, men hæver sig ikke over en almindelig krimi.

, The Stone Monkey, , , 576 sider

51neb8iqftl-_sx314_bo1204203200_En effektiv og ubehagelig bog, uden blodige udpenslinger, og fortalt med simple virkemidler. Den trækkes en kende lang med forklaringer uden meget handling.

Slutningen er overraskende.

, The Wasp Factory, , , 184 sider

51uStcVlwJLDette er den tredje bog i serien om Lincoln Rhyme, men den er ikke som de andre. Denne er mere lineær og ligetil, og uden samme mængde plot-twists (før til sidst (sssshh)). Den er stadig spændende og interessant, bare uden samme nerve. Der er faktisk noget Hap og Leonard over den, og det er bestemt ingen kritik; Jeg elsker Hap og Leonard.

, The Empty Chair, , , 512 sider

51vIEFe4PDL._SX323_BO1,204,203,200_Jeg er åbenbart ikke så begejstret som flertallet..

Jeg synes også An Evil Mind er for søgende og plagierisk. Men de tidligere bøger kan jeg rigtig godt lide.

Der er ikke meget nyt under solen, manuskriptet kører på rutinen, og plottet giver ingen mulighed for at gætte med selv. Den er voldelig for at være voldelig og udførelsen har kun lidt med baggrunden at gøre.

Men han skriver godt, bogen fanger da og er nem at følge. Ultimativt er det bare en lidt flad fornemmelse.

, I am Death, , , 432 sider

51trk-52X+L._SX331_BO1,204,203,200_En psykopat flygter fra et fængsel, hvor kun de hårdeste kriminelle bures inde. En usympatisk tidligere FBI profiler og tracker sættes ind for at fange ham.

Den er god, men en smule lang, og jeg får ikke et indtryk af at Allander (psykopaten) er så beregnende, som forfatteren gerne vil gøre ham til.

51siqvOwiRL._SX297_BO1,204,203,200_Jeg var ret glad for The Bone Collector, og måtte selvfølgelig høre mere om hvad der hændte i Lincoln Rhyme universet. Denne gled også ret ubesværet ned, selvom jeg ikke synes den helt nåede forgængerens højder. Bogen var stadig twisted og finurlig, men jeg følte den prøvede lidt for hårdt at passe alle mulige ting ind. Og så var den selvfølgelig ikke så voldsom som The Bone Collector. Nuvel. Videre til næste bog i reolen.

, The Coffin Dancer, , , 560 sider

House_of_dolls_coverEn historie om kærlighed udspilles på begge sider af en koncentrationslejr. Slem på grund af dens realisme, dens beskrivelse af perversitet og dominans over de svagere stillede, men ikke så slem som jeg havde forventet.

, House of Dolls, , , 245 sider

Cape Fear-3John D. MacDonalds ‘Cape Fear’ er den klassiske bog om frygt og hævn. Om at være oppe mod en sociopatisk fjende og turde indse at den eneste udvej for at redde familie og børn kan være at slå sin fjende ihjel. Men kan den pæne Sam Bowden drives til det? Super bog. Kort og præcis. Den giver kuldegysninger på et helt andet plan.

, Cape Fear (The Executioners), , , 192 sider