En snigskytte jager rockgruppen The Five.
En bog af McCammon er altid velfortalt og spændende.
The Five er en god historie, men den er ikke uhyggelig.
Dan nazister under anden verdenskrig besætter et gammelt rumænsk slot, vækker de samtidigt en ond entitet.
Spændende, med et godt drev. Gode tvister og karakterer.
Så denne roman af Robert Brockway fordi den stod i en sammenhæng med David Wongs superultrafantastiske John Dies at the End og Jeremy Robert Johnsons fede Skullcrack City, så naturligvis måtte jeg læse den.
Den var relativt løst i samme futuristiske (og dog) stil, og der var spædet godt til med humor (mest) og splat (en smule). Men selve bogen fangede mig ikke helt. Den havde sine gode tider, men der var serier af pludder, hvor den tabte mig. Fedt at han kæder hændelser i datid sammen med ditto i nutid sammen, men jeg havde det svært med at følge med til hvem der var hvem og hvor de hørte henne i tidslinjen.
Summarum: En mellemting, jeg er i hvert fald ikke afskrækket.
De to ovenstående bøger er anmeldt på Trauma, hhv. JDATE og SC.
Er netop færdig med ‘The Tomb’ af F. Paul Wilson og det er ikke den sidste bog i serien som jeg læser. Den er godt beskrevet og spændende.
En smule forudsigelig til sidst og væsnerne kunne godt være mere uhyggelige, men bestemt anbefalelsesværdig.