Phineas er kronen på sin brors værk.
Det flyver afsted igen og er fantastisk underholdende.
(Men Hugo er ikke så interessant som de andre karakterer.)
Riley finder småsten i sin seng og er klar over, at morderen er efter hende.
Den første bog fungerede ok. Denne holder ikke. Riley vokser ikke og hendes karakter virker umådelig dum og svag af at være en FBI kanon.
Hendes mand var morder og hun lever stadig i hans skygge. Selv ved Stillhouse Lake.
Et let fortalt, troværdigt og følelsemæssigt ridt. Det er en bog, der vokser med siderne og som det er svært ikke at holde af. Det er første bog i en trilogi. Man ved, man kommer til at læse bog nummer to og tre.
En ung mand har problemer med at holde sin seksuelle fantasi væk fra virkeligheden.
Bogen overraskede mig, da den var bedre skrevet og mere alvorlig og troværdig, end jeg havde forventet. Den er pubertært uskyldig, men samtidig uhyggeligt kynisk og troværdig.
En hollywood instruktør samler et hold og tager til en ø, der siges at være forbandet.
Det er en vældig intens bog, hvor karakterer fungerer godt og handlingen fremmes nok til at holde interessen. Men den skiller sig ikke nok ud til at være helt i skabet. Og den fiser lidt ud til sidst.
Noget om kirurgi, om at kunne få en anden krop, om hævn, om at blive indhentet af fortiden.
Jeg tænker, det sikkert er en rigtig spændende bog, der bare skal serveres for det rette publikum. Den overbeviste ikke mig og havde sikkert virket bedre, hvis den havde forsøgt sig med en knapt så avanceret kirurgisk procedure.
Den er meget godt sat sammen, men karaktererne er ret overfladiske, at jeg bliver i tvivl om hvem jeg skal elske og hade, og ender derfor ret ligeglad. Der er iøvrigt helt sikkert en etisk undertone et sted, men jeg gider simpelthen ikke lede efter den.
Guy flytter ind i Rookward House for at rydde og gøre det klar til salg. Men huset har en historie … og der er noget på loftet.
Det er en traditionel spøgelseshistorie, der som sådan føles meget gennemført. Den er meget feminin og ikke uhyggelig. Den føles som et drama, når man havde forventet en gyser.
En potent samling noveller fra Enter Darkness.
Den gode, småkedelige mand, hvirvles igen ind i et karneval af afstumpethed i et sympatisk u-land, hvor absolut ingenting går som det skal.
Du vil væmmes og krumme tæer. Det er plat satire, umotiveret vold og lettere psykotisk akavethed, men også varm og hjertelig refleksion. Den er brutal og afstumpet, sygeligt morsom, nervepirrende introvert.
Det er satirisk krimisplat – som hvis Mel Brooks instruerede Hostel. Jeg garanterer herredårlig humor og kvalmende væmmelse.
Vores helt ledes på sporet af Toy Man, da han søger efter et forsvundet barn. Men er Toy Man bare en vandrehistorie, eller findes der en værelse fyldt med legetøj og rædsler?
Theo Cray bruger igen sine utraditionelle metoder, sin logiske sans, sine sandsynlighedsberegninger, og sine smarte algoritmer for at løse mordgåden.
En spændende bog, og en god opfølger til The Naturalist.