Twitter Facebook Google+
81138 sider her

Adrift 2: Sundown er intens, måske endda også mere intens end den første bog i serien. Men jeg savner mere historik omkring vampyrerne, som jeg føler mister sin mystik og ender som en slags rovdyr. Griffiths skriver godt og levende, nærmest berettende til tider. Der er gang i den fra begyndelsen – undgå mørket og prøv at overleve, men det bliver nemt svært at skelne den ene handling fra den anden. Den er semi-blodig, men alt andet lige mere action end uhygge.

, Adrift 2: Sundown, , , 394 sider

Bogen er meget intens og letlæst. Den holder sine få karakterer i deres egen lille sandkasse, men hvisker om et meget større univers, der lurer lige udenfor rækkevidde. Det fungerer meget godt og jeg er glad for de visuelle gysereffekter. Det er lidt retro og lidt Stranger Things.

, Slithers, , , 190 sider

Bogen er letlæst, forudsigelig og virker næsten dokumenterende. Den er ikke voldsom uhyggelig, men nok mest fordi jeg har svært ved at forestille mig tragtspinder-edderkopper, som de mest dødelige væsner i verden. Den vil formentlig virke bedre, hvis man lider af en eller anden form for araknofobi.

Tjaee.

, Web of the Atrax, , , 179 sider

Dukkehuset er anmeldt på danmarksbloggen.dk

Bogen er langsom og beskrivende og tabte mig flere gange undervejs. Den kvæles i sine egne forklaringer og det er svært at regne ud, hvor Campbell vil hen med det hele.

 

, The Parasite, , , 369 sider

Jack forlader sin nye identitet for at hjælpe en ven i nød. Det bliver en brutal affære og omfatter opiumsproduktion, menneskehandel og tortur.

Den er voldsom, sjov og plat … men ikke på højde med de tidligere bøger.

, White Russian, , , 323 sider

Jeg læste alle Ed McBains ‘Station 87’ bøger da jeg var ganske ung, så da jeg opdagede dem på Kindle Unlimited, blev jeg blev nødt til at hive en af dem frem igen.

Og ja, det er næsten som at komme hjem. Det er godt selskab: en letlæst og sjov krimi med gode karakterer. Det er ikke svært at forstå, hvorfor de stadig er så populære.

, Lightning, , , 336 sider

Zöe slipper væk fra en sadistisk morder, men efterlader samtidig sin veninde til døden. Det traumatiserer hende og definerer hendes liv. Da hun vidner samme fremgangsmåde ved et andet offer, følger hun fodsporene for at finde ud af hvad der skete. Men lige bag hende er manden, der bortførte hende.

Godt skrevet, let at læse, simpelt plot.

Spændende.

, The One That Got Away, , , 294 sider

En succesfuld programmør investerer penge i at blive frosset ned efter sin død, så han kan kaldes til live, når teknologien kan redde ham. Men da han vågner i fremtiden, er han blevet en computer med en klon af sin menneskelige hjerne.

Vi tager rundt i universet med ham, hans droner og Bob-replikanter, og finder nye verdenen, eksistenser og, ikke mindst, nye gangbare planeter, der kan substituere den jord, der snart ikke kan mere.

Det er humoristisk, gennemtænkt og der er fart over feltet. Anbefales.

Grigori er rædselslægen fra Auswitz-Birkenau. Han lever i eksil rundt omkring i Paraguay. Han er på flugt, men en velkendt hemmelighed, der betaler for sin frihed i et korrupt land. Han er forfængelig og kynisk, slesk og overbevisende. Det må også hans benægtende søn forstå, da han med modvilje besøger ham.

Men nogen er på jagt efter ham.

Slutningen er så ironisk, du kan modellere svastikaer med den.

Lieberman skriver langsomt og med overblik. Her er sjældent sekvenser af biljagt eller panik. Det er krimi, men ikke som andet.

, The Climate of Hell, , , 383 sider