En snestorm holder en by i isolation, og noget lurer derude.
Jeg kan godt lide Currans skrivestil, men denne bog blev lidt for skør.
Der er dæmoner løs i Oneka Falls.
Kapitlerne med karaktererne som børn, hvor byens grumhed etableres, fungerer godt, med en god stemning og karakterer, men de er ikke til at kende som voksne, og det virker som to helt forskellige bøger. Det er ærgerligt.
En far tager til Peru for at finde årsagen til sin søns død.
Bogen bygger sig selv op indtil de sidste par kapitler, og de mange tada og tada og tada, bliver for meget til sidst. Der burde skæres 10 procent, og spændingen burde udløses noget før.
En ung pige skal babysitte hos nogle rige excentrikere.
Drama og mystik, der aldrig rigtigt bliver forløst.
ZZZ.
Barry og Helena må rejse i tiden for at undgå dommedag.
Godt skrevet, levende, men historien er næsten for stor til at fylde så få sider. Jeg kan godt lide spillet mellem hovedpersonerne.
Den bedste historie om tidsrejser er stadig Peter Clines’ Paradox Bound.
Albert er på flugt. I lommen har han sin kniv.
Det er Laymon. Sex og vold.
Super godt skrevet, men ikke hans bedste.
En chauffør i krise samler en pige op …
Spirituel, udforskende, mere mystisk end uhyggelig. Godt skrevet. Og hvem var Sati?
Fletch lever det gode liv, da han tvinges til at deltage i en konvention. Da nogen myrdes, må han bruge sine evner til at opklare det hele.
Jeg elsker den platte, uhøjtidelige satire og den fantastiske dialog.
Det er ikke kun et stort dyr, der er farligt på landet i Northumberland.
Laws’ tidlige bøger er nogle af mine absolutte favoritbøger. Han skriver godt, indlevende, intensivt. Men, selvom denne er godt skrevet, indlevende og intensiv, er den bare ikke særligt uhyggelig.
Abi konfronteres med en løgn, hun har båret i mange år.
Letlæst feminint drama, som jeg nok ikke havde læst færdig, hvis bogen var længere.