200662 sider her

Grigori er rædselslægen fra Auswitz-Birkenau. Han lever i eksil rundt omkring i Paraguay. Han er på flugt, men en velkendt hemmelighed, der betaler for sin frihed i et korrupt land. Han er forfængelig og kynisk, slesk og overbevisende. Det må også hans benægtende søn forstå, da han med modvilje besøger ham.

Men nogen er på jagt efter ham.

Slutningen er så ironisk, du kan modellere svastikaer med den.

Lieberman skriver langsomt og med overblik. Her er sjældent sekvenser af biljagt eller panik. Det er krimi, men ikke som andet.

, The Climate of Hell, , , 383 sider

Et tog mellem Rusland og Finland tilbageholdes, og mens passagererne grupperer sig og prøves af psykisk, begynder en international krise i verden udenfor.

Den er rigelig lang og rigelig sløv.
Og det er ikke en kniv.

, The Green Train, , , 454 sider

Endnu en Lieberman. En bog om finanssvindel, længe før Wall Street spekulerede verdens økonomier i smadder. Det er ikke min type bog, og var det ikke for Lieberman, havde jeg heller ikke læst den. Men Lieberman kan noget med det skrevne ord, som at udtrykke sig mangfoldigt med få ord. Mit forhold til ham er efterhånden mest nørdet.

, Night call from a distant time zone, , , 313 sider

Jeg er ret vild med Liebermans måde at fortælle på. Men … denne er ret tung, mondæn (bevares) og halvkedelig. Kærlighed, Botticelli, en udstilling er det primære fokus og gyset er kun sekundært.

, The girl with the Botticelli eyes, , , 368 sider

En … interessant bog. Den har god dialog og gode karakterer. Den føles som et teaterstykke.

Men den er ikke skræmmende 🙁

, The Eighth Square, , , 246 sider

Bogen er en småsær, nærmest eventyrlig, fremtidsvision med en uhyggelig præmis. En mordgåde, en rodet begyndelse, svær at visualisere. Den nåede ikke helt under huden på mig.

, Sandman, Sleep, , , 376 sider

Den fangede mig ikke helt på samme måde som Liebermans andre bøger. Den føles langsommere og skriveriet mere trivelt. Men jeg er vild med hvordan karaktererne optræder i hinandens bøger.

, Shadow Dancers, , , 441 sider

Lieberman skriver som poetisk fuglesang.

Bogen er tidløs og overbevisende. Det er dybest set en kriminalroman, men den er grum nok (i sine retsmedicinske beskrivelser) til at tilfredsstille gyser-entusiaterne. Jeg morede mig himmelsk.

, City of the Dead, , , 356 sider

En fantastisk bog.

Lieberman formår at holde den spændende og mystisk på trods af bogens snævre univers. Det er en betagende, sørgelig fortælling, der er fortalt med en rolig stemme, under et tykt tæppe af melankoli. Flot.

, Crawlspace, , , 278 sider