Twitter Facebook Google+
80788 sider her

Tidsforskydelser, genetik, pandemi.
Agenter, missioner, magtfulde bureauer.

En sci-fi thriller af episke dimensioner – en genealogisk Mission Impossible, der skridter hurtigt frem gennem handlingen. Livlig og actionfyldt.

Riddle skriver godt og tvinger sin læser frem. Så er det helt i orden, at det er en smule højtflyvende til tider. Han minder mig om Dan Brown, Michael Crichton og Andy McDermott.

, The Atlantis Gene, , , 426 sider

En nørdet, mørk fremtidsthriller om humanoide (meget virkelighedstro og kvindelige) robotter, og en akavet koreaner, der har svært ved at kommunikere med rigtige piger. Tilsyneladende kan selv livet med en robotslave kan være svært.

Jeg er klar over, at der er en dybere mening med den her, men historien opildner mig ikke til at forfølge den. Re-roll er en sjov, relativ kort, små-fesen og halv-plat scifinovelle, der ikke er i nærheden af Bates andre skriverier.

Bogen er meget intens og letlæst. Den holder sine få karakterer i deres egen lille sandkasse, men hvisker om et meget større univers, der lurer lige udenfor rækkevidde. Det fungerer meget godt og jeg er glad for de visuelle gysereffekter. Det er lidt retro og lidt Stranger Things.

, Slithers, , , 190 sider

En succesfuld programmør investerer penge i at blive frosset ned efter sin død, så han kan kaldes til live, når teknologien kan redde ham. Men da han vågner i fremtiden, er han blevet en computer med en klon af sin menneskelige hjerne.

Vi tager rundt i universet med ham, hans droner og Bob-replikanter, og finder nye verdenen, eksistenser og, ikke mindst, nye gangbare planeter, der kan substituere den jord, der snart ikke kan mere.

Det er humoristisk, gennemtænkt og der er fart over feltet. Anbefales.

Du har helt ret.
Jeg blev opmærksom på bogen på grund af filmen.
Du er dygtig.

Bogen er fængende skrevet. Det er en rejse ned i tunnelen og mod fyrtårnet, men samtidigt også ind i Biologens sind og fortid. Det er spændende og kun en anelse pludrende. Der er uanede muligheder i Område X og vi skraber kun lidt i første lag. Den er nærmest hypnotisk dokumenterende, og har en helt Myst-agtig kvalitet over sig.

, Annihilation, , , 209 sider

Ti år gammel, men Ben Elton er altid aktuel.

Det er dystopisk, kulsort satire, der ikke ligner andet science fiction. Den er uhyggelig med sin præmis om en fremtid uden privatliv, men mere interessant end spændende.

, Blind Faith, , , 320 sider

Bogen er en småsær, nærmest eventyrlig, fremtidsvision med en uhyggelig præmis. En mordgåde, en rodet begyndelse, svær at visualisere. Den nåede ikke helt under huden på mig.

, Sandman, Sleep, , , 376 sider

51rPGzxoZVL._SX312_BO1,204,203,200_Jeg kan godt lide den. Den glider og udvikler sig godt, så den holder sig spændende. Den minder mig lidt om The Mist. Den er mere mystisk end egentlig uhyggelig. En smuuuule la-la til sidst dog.

, Blackout, , , 234 sider

51o7WSpJCmL._SX331_BO1,204,203,200_Så blev jeg færdig med ‘Fungal tide’ af Ian Woodhead.

Den er meget underholdende i sine første 3/4 dele, hvorefter den mistede mig. Jeg kunne simpelthen ikke holde styr på hvem der var hvem, og om de var helte eller skurke. Jeg er ikke sikker på om det er manglende interesse eller opmærksomhed, eller dårligt beskrevet i bogen. Men det er også heromkring at korrekturen virkelig begynder at halte. Den mangler om noget en redaktør og virker nogle steder stadig i kladdeformat. ‘Bortset’ fra det er den meget fed med sin 80er B-filmsagtige antrit og science fiction monstre. Den blev hentet på Kindle Unlimited – mest på grund af sin forside og navnet. Fungal Tide. Fungal Tide. Det lyder fedt 🙂

, Fungal Tide, , , 210 sider