Twitter Facebook Google+
83518 sider her

En mand fortæres langsomt af dårlig samvittighed, da han kommer til at køre en lokal seriemorder ned.

Denne bog er et småsært og semi-underholdende læs. Ikke helt woohoo. Den minder om en episode af The Twilight Zone eller Tales from the Crypt.

Amazon.

, Ghost Ahead, , , 200 sider

En ferie udvikler sig til et mareridt, da huset måske er hjemsøgt.

Spike black skaber med få, simple midler en uhyggelig stemning, der holder hele vejen hjem. Den bringer ikke meget nyt til genren, men er letlæst og nem at fordøje.

Amazon.

 

, Leave This Place, , , 196 sider

Bogen er stemningsfyldt, ond og dæmonisk, og vil formentlig være mere uhyggelig som filmatiseret.

Det er en spøgelseshistorie, der bestemt er godt skrevet, men hvor jeg synes det er svært, at holde historierne adskilt.

, The House, , , 368 sider

51hdT+qS3nL._SX331_BO1,204,203,200_Jeg er glad for begyndelsen, men den kvæles af en lang, relativ udramatisk, eftertænksom og forklarende baggrundshistorie, der optager det meste af bogen, og som slet ikke er så levende som indledningen. Da indledningen bagefter igen tages op ligger den lige til højrebenet og er derfor også ret gennemskuelig.

Historien er skam god nok, jeg er bare uenig i måden den er skruet sammen på.

, The Fisherman, , , 282 sider

51NZmmcKZzL._SX331_BO1,204,203,200_Bogen begynder ret træg, og de første kapitler tog næsten modet fra mig. De var ikke dårlige, men ikke hvad jeg havde forventet. Men derefter hev bogen godt fat i mig, ikke mindst med sit mystiske plot.

Det bliver en smule yadda-yadda indenfor de sidste hundrede sider, hvor der forklares mere end handles.

, Lineage, , , 350 sider

51pS1u7ZYlLIkke hvad jeg forestillede mig.

Den er lidt sløv, og forklarer sig teknisk og klinisk, som er den et projektaflevering til et spøgelsesakademi. Det stjæler uhyggen fra mig, i hvert fald når det er skrevet som her.

, The Elvis Room, , , 45 sider

41jgXiaD1oL._SX312_BO1,204,203,200_Endnu en Tim Curran bog. Han skriver, så det er nemt at læse. Dejligt. Og det gør han også her. Men indholdet er så-som-så. En gut, alene (måske) med sin frygt, ser spøgelser overalt. Jeg synes bare han handler ulogisk. Og det er smurt for meget på, så man bliver immun for uhyggen.

, Deadlock, , , 190 sider

514Nw4V6DnL._SX331_BO1,204,203,200_Denne holdt mig fanget, selvom hovedpersonen som udgangspunkt virker doven og frastødende, men det er måske helt bevidst. Det skal nævnes at denne kommer efter det i løbet af bogen, og slutteligt fremstår ret almindelig. Den er mystisk, okkult og beskrivelserne sætter scenen godt. Historien virker overbevisende og gennemtænkt. Den er interessant og holdt mig fanget (men skal heller ikke være længere). Mere overnaturlig og spøgelsesagtig end blodig.

Misvisende forside, dog.

, The Sick House, , , 160 sider

12669668_1163808590315885_8288642952474211191_nTygget mig gennem Afsind. Jeg er glad for det teknisk svære ordvalg i bogen og samtidigt generer det mig. Sikkert fordi jeg selv skal huske det. Vi skriver ikke for vores egen skyld eller for at imponere, vi skriver for læserne. Jeg er glad for bogen, men den virker en kende tung.

Den er anmeldt på Trauma.

, Afsind, , , 292 sider

51q39obRuPL._SX322_BO1,204,203,200_House of Bones af Dale Bailey var ikke hvad jeg havde forventet. Jeg havde håbet på et uhyggeligt spøgelseshus, hvor alt lå på bordet fra begyndelsen, og man bare skulle spise af den kage, man godt vidste hvordan ville smage.

Men sådan var den ikke; Den var dyb og fyldt med sorg og melankoli, meget forklarende, udviklede karakterer, dybsindig, metaforisk – og det er ikke nødvendigvis ringe, men det var bare ikke hvad jeg søgte. Den bruger meget tid på at bygge scenen op, uden egentlig at være uhyggelig eller foruroligende. Jeg havde forventet et bål men fik kun gløder.

, House of Bones, , , 384 sider