Twitter Facebook Google+
71929 sider her

Jeg er ret vild med Liebermans måde at fortælle på. Men … denne er ret tung, mondæn (bevares) og halvkedelig. Kærlighed, Botticelli, en udstilling er det primære fokus og gyset er kun sekundært.

, The girl with the Botticelli eyes, , , 368 sider

En … interessant bog. Den har god dialog og gode karakterer. Den føles som et teaterstykke.

Men den er ikke skræmmende 🙁

, The Eighth Square, , , 246 sider

51ive4OeH5L._SX332_BO1,204,203,200_En kortroman i Beast House serien. Her møder vi den ret fantasifulde Mark, der for at date sin drømmepige, sniger sig ind i Beast House efter lukketid.

Richard Laymon fortæller gys med fagter og grimasser, som en ivrig mesterlig fortæller omkring et lejrbål. Man kan næsten se smil kruse hans læber og øjnene glimte i begejstring.

Småskør, men god.

, Friday Night in Beast House, , , 250 sider

145153Den er medrivende fra begyndelsen og svær at lægge fra sig. Der fortsættes på historien som Laymon begyndte i The Cellar, og en del er hændt siden. Handlingen kunne sagtens danne grundlag for manuskriptet til en glimrende B-film, men det falder helt i baggrunden på grund af Laymons evne til at fortælle en historie.

 

, The Beast House, , , 384 sider

Red‘Red’ af Ketchum er et spændende drama. Han spiller på de følelsesladede tangenter, så den går dybt på læseren, men jeg må tilstå, at jeg ventede på en mere overraskende slutning – en eller anden finurlig hævn. Den traver afsted i en gammel mands søgen efter en smule retfærdighed, efter at unge knægte skyder hans sidste eje, og ikke vil stå til ansvar for det.

Bogen inkluderer også ‘The Passenger’. Den springer rundt og giver ikke meget mening og er ikke voldsomt spændende. Den minder i stil lidt om en krimi af Lansdale.

, Red, , , 270 sider