Devil’s Food ledes af en satanisk kult, der vil gøre alt for at komme af med konkurrenterne.
Det er ikke den store litteratur. Men det er meget morsomt. Stereotypisk, måske bevidst, med lige dele sex og vold, og en masse metal-referencer. Dog ikke det bedste splatterpunk, jeg har læst.
Da en stor kanon i det lokale miljø bliver myrdet, er det op til at Inspektør Montalbano at vifte det korrupte røgslør væk.
Vældig hyggelig. Vældig italiensk bog. Ikke det store mysterie, men letlæst og velsagtens rar.
Jody undslipper med hiv og sving en gruppe mordere. Men nu er de efter hende.
Der er dage, hvor man bare har brug for at slå hjernen fra og nyde en Laymon bog. Dette var en af dem. Dejligt letlæst bog. Ond og barnligt perverteret.
Noget hjemsøger Thiago og påvirker dem omkring ham.
Denne kan jeg godt lide. Den fungerer godt, er fuldendt, passioneret og godt fortalt. Jeg kan særligt godt lide måden, den fortælles til den afdøde. Spændende. Semi-uhyggelig.
En rigmands søgning efter en humanoid afart bliver fatal.
Bogen er mere nørdet interessant end spændende og uhyggelig. Ikke den bedste i serien.
Et røveri går galt, og Doc McCoy må flygte for livet.
En mørk, dyster fortælling, der er intens og uden overflødig fedt, men som jeg endte med at være ret ligeglad med.
Marty er faretruende fed, og en tåbelig beslutning om at tvangstabe sig i en øde skov bliver muligvis fatal, da der en seriemorder derude.
Okay, jeg havde ikke forventet meget og blev positivt overrasket. Bogen er morsom (ikke mindst fordi Marty er en fin karakter) og sjov at læse, og der er noget ægte og ærligt over den.
Claire DeWitt møder ungdomskriminalitet, overgreb, narko og lette våben i New Orleans, da hun skal løse en forsvinden.
Et morsom, anderledes og akavet mysterie, der ikke favner dybt, vidt og bredt, men fungerer langt det meste af tiden.
Marco lever i en dystopisk fremtidsverden og arbejder på det lokale slagteri … hvor der slagtes mennesker.
Wow. I like.
Det er en dyb historie, der ikke slipper en bagefter. Anbefales.
