Tayte leder efter sit ophav i Tyskland, og sporene leder mod hemmeligheder fra 2. verdenskrig.
Jeg læste den ikke færdig, selvom nazi-tiden var spændende læsning, men der var en del, som gik tabt på mig. Muligvis fordi det er 5. bog i serien.
Gwen tager til Wolfhunter River for at hjælpe en pige i nød, men det er ikke let at undslippe sin fortid.
En god fortælling, med en god atmosfære, der virker som en naturlig fortsættelse på serien (også selvom den den bevæger sig lidt uden for sit univers).
Det gode mod det onde
En rodet blanding, der minder om en roman most ned til kvart størrelse. Men måske skulle jeg have læst de andre i serien først?
Et ouijabræt sender en gruppe unge mod rigdom, men det er noget andet, der venter.
Sex, vold, perversiteter, men samtidig uskyldig og pubertær. I like. En Laymon, der emmer af fortællelyst.
En skoleklasse skal slå hinanden ihjel i et totalitært program. Men en af børnene har andre planer.
Voldsom. Intens. Handlingsmættet. Ond. Jeg kan godt lide bogen og dens referencer. (Men det er svært at finde rundt i de japanske navne.)
Børns leg bliver til alvor.
En bog, der stadig er aktuel og effektfuld, selv med mange år på bagen. Et karakterstudie.
Uskyldig leg eskalerer … bare fordi. Bare fordi børn ikke behøver megen grund. bare fordi, det kan være svært at vende om, når første skridt er taget.
Et par piger tjener lidt ekstra til en fest, men opdager, at ikke alt er som det skal være.
Vulgær og sadistisk. Same. Same. Gang på gang.
Det er fint nok, men det beriger mig bare overhovedet ikke.
Olivias søster blev myrdet for 15 år siden, og nu er der sket et lignende mord.
Let og simpel, men alt for sukkersød.
Nogle piger tager loven i egen hånd, da deres veninde slås ihjel.
En gang imellem skal man bare lige have en dosis Laymon. Fortælling uden omsvøb og dikkedarer. Denne er måske lige en kende for lang.
En novellesamling fra Harlan Ellison.
Ond, makaber, dystopisk, modløs, tungsind.
Jeg er vild med titelnovellen, men flere af de andre siger mig ikke meget.