En gennemført debutroman, der er skrevet med en sikker hånd. En teknisk thriller, hvor Boone gør sig meget umage med at bygge et solidt fundament af stemning og karakter. Det gør at den virker en smule langsom om at komme igang, og det er først helt til sidst den bliver rigtig nærgående. Det må gerne ske før – ellers kunne angrebene i øst være uddybet. Jeg fornemmer ikke helt spinderne kravle.