Den gode, småkedelige mand, hvirvles igen ind i et karneval af afstumpethed i et sympatisk u-land, hvor absolut ingenting går som det skal.
Du vil væmmes og krumme tæer. Det er plat satire, umotiveret vold og lettere psykotisk akavethed, men også varm og hjertelig refleksion. Den er brutal og afstumpet, sygeligt morsom, nervepirrende introvert.
Det er satirisk krimisplat – som hvis Mel Brooks instruerede Hostel. Jeg garanterer herredårlig humor og kvalmende væmmelse.
Det glæder mig at fortælle, at udgivelsesdatoen på Dukkehuset er sat til den 15. november 2017.
Bogen var udfordrende og sjov at skrive. Jeg lærte noget om at planlægge en roman, samt hvordan jeg griber det bedst an. Og jeg gik dybere i karaktererne end jeg tidligere har gjort. Jeg har prøvet at balancere handling, karakter- og baggrundsudvikling, og mener det er lykkes meget godt. Tag godt imod den.
Fra bagsiden:
En uventet gave, et umage venskab, et hjemsøgt dukkehus. Her venter uforklarlig mystik, mærkelige ledetråde og lurende farer.
Er figurerne virkeligt levende, og hvorfor er en af dem spærret inde i kælderen? Hvem er det, der går rundt på loftet … og er der i det hele taget nogen vej ud?Dukkehuset er et friskt bud på fortællingen om det hjemsøgte hus. Nutid og datid kværnes sammen til en gotisk masse, og der drages paralleller til mystik og fantastik.I bogen opdages, hvordan en portal mod frihed og overlevelse ender som en inhuman tidslomme af kadaverdisciplin og sadisme.Denne rå, darwinistiske jungle er ikke for alle.Tør du banke på?
Den kan forudbestilles her: Saxo, Arnold Busck, Bog & Idé.
Nå, jep, nå. Opdatering. Status på skriveriet: ‘Mausolæet’ er skrevet færdig og jeg har fået god respons på den. Jeg er nu ved at være færdig med næste roman. Den bliver nok omkring 55.000 ord og det er vist meget passende. Jeg havde indledningsvis en fornemmelse af at den rundede omkring 30.000 ord, så jeg er ganske tilfreds. Det gør den naturligvis ikke nødvendigvis bedre, men jeg føler ikke jeg skriver bare for at fylde på. Det giver historien mening. Den har arbejdstitlen: ‘Kisten’ og er opstået ud af en synopsis på to linjer.
Ok. Lidt videre. Læser. Det går faktisk rimelig godt fremad med Mausolæet – jup, arbejdstitel – efter jeg har sat mit mål ned på noget, der rent faktisk er muligt for mig at nå dagligt. Det gør det nu lidt sjovere at nå sit mål – og ikke mindst tilfredsstillende. Sjovt som sådan en lille velsmagende gulerod kan narre en selv.
Ok, sidder og arbejder med dette tema og denne blog, føler mig en kende wannabe, men whatever. Jeg hører ‘Røde Orm’ af Frans G. Bengtsson. Det er den dansk lydbog indlæst af Thomas Gulstad. Melissa og jeg har lige set REC[3] og vi var enige om at den var ret ligegyldig: Meget morsom, men burde ikke hedde ‘REC’.
