Venner leger gemmeleg i et tilsyneladende forladt hus.
En tidlig Ketchum. Om ungdom og kærlighed.
Den rammer ikke helt, hvor den kunne.
Ketchums ‘Off Season’ er ondskabsfuld og brutal. Her er kannibalistisk dyrisk lyst og instinktiv adfærd. Og i virkeligheden er min reaktion nok mere whoa end hey.
Ketchum kan noget med ord, selvom netop denne bog ikke er den største litterære bedrift fra hans hånd. Den virker mere som en voldsom forhammer end den lidt mindre hammer, som han plejer at skulpturere sin læsere med. Min rædsel for disse uhyrer er ikke stor. De virker ikke uhyggelige, men brutale og smådumme. Den ville virke slemmere for 30 år siden da den udkom.
Dette er uncut versionen.
‘Red’ af Ketchum er et spændende drama. Han spiller på de følelsesladede tangenter, så den går dybt på læseren, men jeg må tilstå, at jeg ventede på en mere overraskende slutning – en eller anden finurlig hævn. Den traver afsted i en gammel mands søgen efter en smule retfærdighed, efter at unge knægte skyder hans sidste eje, og ikke vil stå til ansvar for det.
Bogen inkluderer også ‘The Passenger’. Den springer rundt og giver ikke meget mening og er ikke voldsomt spændende. Den minder i stil lidt om en krimi af Lansdale.
Puha, den er grum. Så kold og afstumpet at man slet ikke har lyst til at læse videre. At man så gør det alligevel, må tilskrives Ketchum og hans evne til at skrive så man lever sig ind i historien. Her er dæmonerne virkelige og næres af had, foragt, fordomsfuldhed, ringe selvværd. Et grusomt eksempel på hvad der kan ske hvis ingen siger fra.
Det er længe siden en bog har prikket sådan til min sjæl. Thumbs up for det!