Bogen er anderledes en de andre i serien. Jeg håbede på en udspekuleret seriemorder, men fik en poleret, pengegrisk psykopat. God for dens politiarbejde og logiske konklusioner, men hæver sig ikke over en almindelig krimi.
Dette er den tredje bog i serien om Lincoln Rhyme, men den er ikke som de andre. Denne er mere lineær og ligetil, og uden samme mængde plot-twists (før til sidst (sssshh)). Den er stadig spændende og interessant, bare uden samme nerve. Der er faktisk noget Hap og Leonard over den, og det er bestemt ingen kritik; Jeg elsker Hap og Leonard.
Jeg var ret glad for The Bone Collector, og måtte selvfølgelig høre mere om hvad der hændte i Lincoln Rhyme universet. Denne gled også ret ubesværet ned, selvom jeg ikke synes den helt nåede forgængerens højder. Bogen var stadig twisted og finurlig, men jeg følte den prøvede lidt for hårdt at passe alle mulige ting ind. Og så var den selvfølgelig ikke så voldsom som The Bone Collector. Nuvel. Videre til næste bog i reolen.
En spændende bog. Den er meget (meget) teknisk og detaljeret. Den går dybt i karaktererne. Den er godt skruet sammen. Den er meget psykologisk.
Jeg var en smule skeptisk, og troede egentlig den ville være for tør for min smag, men den var ret svær at lægge væk.
Det er interessant, som sagen udvikler sig, og derfor lidt øv – ikke sådan øv-øv, bare lidt øv – til sidst. Det ville have passet bogen, hvis motiver og indicier gik op i en højere enhed i stedet.