Et biologisk våben er løs.
Curran skriver godt og er god til at sende en historie afsted. Denne er ingen undtagelse, men den er bare lang og kluntet. Plus-point for alt det ulækre.
En snestorm holder en by i isolation, og noget lurer derude.
Jeg kan godt lide Currans skrivestil, men denne bog blev lidt for skør.
En forladt mine. Noget i den er vågnet.
Curran er supergod til stemning og monstre, men denne er ikke den bedste han har skrevet …
Det er én lang mareridtsbeskrivelse, der har en konsistens så fed, at den mætter ufatteligt hurtigt. Det er et tungt læs, der meget hurtigt får læseren til ikke at føle noget som helst. Curran skriver godt, men denne virkede ikke for mig.
Bogen er vældig godt skrevet og underholdende, men den er alt for lang og meget af dialogen er overflødig. Kindle e-bogen trænger til et kritisk blik.
Der er masser af gode elementer. Mystikken, der introduceres i sidste del, kommer for sent. Det er, som om plottet ikke har været vidst på forhånd.
Bogen begynder meget lovende, men den flader snart ud og antager pligtskriveri efter en udkogt manuskript. Jeg gav den en chance, men læste den ikke færdig. Det sker ellers sjældent.
Semi-morsom, indledningsvis humørfyldt kortroman, der er mere klam (på grund af ormene) end gyselig. Relativ intens, letlæselig. Hvis du virkelig vil have orme så gå efter The Conquerer Worms af Brian Keene.
En relativ underholdende bog, men uden den store wow-effekt. Meget lig hvad jeg havde forestillet mig og til dens forsvar, sadler den heller ikke op til at være årets store litterære læs.
En kortroman, hvor plottet nok forekom bedre end resultatet. En B-films, skrækhistorie a la Basket Case.
Denne bog er Currans hyldest til Resident Evil. Den er visuel og filmisk. Den er mareridtsagtig af natur. Og fyldt med klamme mærkelige biomekaniske væsner.
Jeg kan godt lide den, men den kan godt virke en smule lang, ikke mindst fordi det føles som om den genbruger meget. Den måtte også gerne være mere lineær, da den virker flyvsk og svær at finde rundt i.