En historie om børn og sorg, og om børn og fanatisme.
Den er meget god, sådan uden at række armene sejrende i vejret, men ikke en af hans bedste. Det er tydelig Shane Hutson, men historien forekommer ikke helt i mål.
Jeg kan lide den! At åbne bogen, er som at åbne for at hane, det bliver ved med at vælte ud, til man lukker den igen. God dialog, stærke karakterer. Suggestiv mystik og ondskab. Men knapt så meget blod, som man er blevet vænnet til hos Shaun Hutson.
Den lød bedre end den var, og fangede mig derfor ikke på samme måde som Hutsons andre titler. Den er kun obskurt mystisk, semi-blodig og makaber, og i realiteten mest en krimi.
Jeg kunne lide den, også selvom den ikke bragte voldsomt meget nyt til genren eller overraskede. Den er velskrevet. De korte kapitler gør det vanskeligt at standse med at læse igen.
En ret simpel roman, der er lige ud ad landevejen og ikke prøver at gøre sig til mere end den er. Dét er netop lige hvad jeg kan lide ved Shaun Hutson. Det er ikke stor litteratur … men det er vældig sjovt.
Endnu en bog af Shaun Hutson. Den er god og med nerve, men ikke på samme niveau som andre af hans bøger – søgende i sit plot og ikke forklaret helt så godt.
Spændende, blodig og grum. Den har nysgerrigheden og den relative slappe linje, der gjorde så mange gysere rigtigt gode tilbage i ’80erne. Den er levende (tøhø) og letlæselig. Måske en smule rodet til sidst.