Fortiden åbenbarer sig for en forbryder.
Greg skriver godt, men denne kortroman bringer ikke rigtigt noget nyt. Den forekommer enten halvfærdig eller for lang.
En kortroman, hvor plottet nok forekom bedre end resultatet. En B-films, skrækhistorie a la Basket Case.
Denne bog er Currans hyldest til Resident Evil. Den er visuel og filmisk. Den er mareridtsagtig af natur. Og fyldt med klamme mærkelige biomekaniske væsner.
Jeg kan godt lide den, men den kan godt virke en smule lang, ikke mindst fordi det føles som om den genbruger meget. Den måtte også gerne være mere lineær, da den virker flyvsk og svær at finde rundt i.
En kortroman. Stilen minder meget om Lineage. Sproget er metaforisk. Forfatteren har – og giver – en god indlevelse i historien og skaber hurtigt karakterer, der er nemme at relatere til. Den er spændende, overraskende, spøgelsesagtig. Og ikke mindst er længden tilpas.
Tim Currans styrke er hans beskrivelser og fortællingers intensitet. Dette har ‘Nightcrawlers’ også. Men den springer meget rundt i forsøget på at bygge fundamentet op, helt til det sidste, og det ødelægger den en smule for mig. Den tabte mig også (en smule) fordi den enes paranoia (el. levende mareridt, vælg selv) er svær at skelne fra den andens.
I stil med filmen The Descent.
Tre noveller i én. Et litterært Kinderæg.
Jeg faldt kun for den anden novelle, The Underdwelling. Selvom de andre er meget læsværdige, så peaker de ikke helt for mig. Den første novelle, en besat bugtalerdukke, er god, men ikke ny eller anderledes. Den sidste, om den onde tvilling, virker ikke plausibel, og skulle nok være længere for at holde vand.