Fortiden åbenbarer sig for en forbryder.
Greg skriver godt, men denne kortroman bringer ikke rigtigt noget nyt. Den forekommer enten halvfærdig eller for lang.
Semi-morsom, indledningsvis humørfyldt kortroman, der er mere klam (på grund af ormene) end gyselig. Relativ intens, letlæselig. Hvis du virkelig vil have orme så gå efter The Conquerer Worms af Brian Keene.
En kortroman, hvor plottet nok forekom bedre end resultatet. En B-films, skrækhistorie a la Basket Case.
Hmmm. Et småskørt komediegys, der ikke tager sig selv særligt alvorlig. Man får et indtryk af at tanken skulle prøves af og Facial var hvad det endte med. Meget morsom, men også meget hurtigt lidt for langt ude. Til gengæld er den ikke så lang.
Denne bog er Currans hyldest til Resident Evil. Den er visuel og filmisk. Den er mareridtsagtig af natur. Og fyldt med klamme mærkelige biomekaniske væsner.
Jeg kan godt lide den, men den kan godt virke en smule lang, ikke mindst fordi det føles som om den genbruger meget. Den måtte også gerne være mere lineær, da den virker flyvsk og svær at finde rundt i.
En kortroman. Stilen minder meget om Lineage. Sproget er metaforisk. Forfatteren har – og giver – en god indlevelse i historien og skaber hurtigt karakterer, der er nemme at relatere til. Den er spændende, overraskende, spøgelsesagtig. Og ikke mindst er længden tilpas.
Tim Currans styrke er hans beskrivelser og fortællingers intensitet. Dette har ‘Nightcrawlers’ også. Men den springer meget rundt i forsøget på at bygge fundamentet op, helt til det sidste, og det ødelægger den en smule for mig. Den tabte mig også (en smule) fordi den enes paranoia (el. levende mareridt, vælg selv) er svær at skelne fra den andens.
I stil med filmen The Descent.
Tre noveller i én. Et litterært Kinderæg.
Jeg faldt kun for den anden novelle, The Underdwelling. Selvom de andre er meget læsværdige, så peaker de ikke helt for mig. Den første novelle, en besat bugtalerdukke, er god, men ikke ny eller anderledes. Den sidste, om den onde tvilling, virker ikke plausibel, og skulle nok være længere for at holde vand.
Endnu en Tim Curran bog. Han skriver, så det er nemt at læse. Dejligt. Og det gør han også her. Men indholdet er så-som-så. En gut, alene (måske) med sin frygt, ser spøgelser overalt. Jeg synes bare han handler ulogisk. Og det er smurt for meget på, så man bliver immun for uhyggen.
Jeg kan godt lide den. Den glider og udvikler sig godt, så den holder sig spændende. Den minder mig lidt om The Mist. Den er mere mystisk end egentlig uhyggelig. En smuuuule la-la til sidst dog.