En familie, betaget af landet og isolationen, flytter til en afsides landejendom, men der er noget andet end dem derinde.
Som i Baby Teeth skaber zoje hurtigt en atmosfære, hvor uhyggen lurer og karakterer, der er en kende til den sære side. Wonderland begynder godt, men føles ultimativt en smule lang.
Der trækkes tråde til Byrnes barndom, da der dukker ofre op uden ansigt.
Igen en velskrevet krimi fra Montanari, hvor siderne nærmest vender sig selv.
De er på vej til Hollywood med en venindes aske og nogle stjålne penge. Men nogen er i hælene på dem.
Lansdale rammer sydstaternes atmosfære og stemning, så man næsten læser teksten med accent.
Børn inviteres til et te-selskab og myrdes – med en uge til næste te-selskab, skal en porcelænsdukke lede Byrne og Balzano på sporet.
En god krimi. Troværdig. Inkluderende. Spændende.
En af de bedre i serien.
Brutale mord leder Byrne og Balzano til et sygehus for de kriminelt sindssyge.
Montanari skriver altså bare gode krimier, men denne har dog ikke helt samme nerve som de tidligere i serien.
Isaiah er en taber med et stort intellekt. Derfor leger han uofficiel detektiv.
En god, velskrevet bog med hårdkogt attitude, men man skal lige vænne sig til gangster-retorikken og -stemningen.
Helt anderledes end jeg havde forventet og jeg skulle lige finde bogens tråd. Men da jeg havde gjort det, havde bogen også ret godt fat i mig. Det er en ret god, og ret livlig, historie om gymnasiepigen Sarie, der om aftenen kæmper for at levere narkosælgere til politiet, mens hun om dagen har prøver og afleveringer på gymnasiet. Og naturligvis går det helt skævt.