Udenjordiske væsner krydser klinger i to små texanske byer.
Bogen er drevet af sine levende karakterer (no pun intended) og gribende handling. Den emmer af fortælleglæde. Den er mere spændende end uhyggelig.
Et mord i en idyllisk sydstatsby forfølger Cory og hans far.
En helt igennem dejlig varm fortælling, med et strøg af magi, der strutter af fortælleglæde.
Rydra skal lære et nyt sprog, men er det klogt?
Bogen lød vildt spændende, men desværre døde jeg helt i den.
Det gode mod det onde i et post-apokalyptisk eventyr.
Fantastisk bog, der holder vejen. Læs den.
Oldschool. Steampunk. En blanding af Mad Max og The stand.
En novellesamling fra Harlan Ellison.
Ond, makaber, dystopisk, modløs, tungsind.
Jeg er vild med titelnovellen, men flere af de andre siger mig ikke meget.
Peter Ross vikles ind i en søgen efter et forsvundet artefakt.
Simpel og spændende, uden helt at være en færdigbagt Crichton endnu. Alligevel mestrer han sit fag.
FBI efterforsker en seriemorder.
Den forsøger gang på gang at chokere og vide bedre end sin læser. Da den fortsatte sådan efter 50 sider, gav jeg op.
Jeg er ret vild med Liebermans måde at fortælle på. Men … denne er ret tung, mondæn (bevares) og halvkedelig. Kærlighed, Botticelli, en udstilling er det primære fokus og gyset er kun sekundært.
En … interessant bog. Den har god dialog og gode karakterer. Den føles som et teaterstykke.
Men den er ikke skræmmende 🙁
House of Bones af Dale Bailey var ikke hvad jeg havde forventet. Jeg havde håbet på et uhyggeligt spøgelseshus, hvor alt lå på bordet fra begyndelsen, og man bare skulle spise af den kage, man godt vidste hvordan ville smage.
Men sådan var den ikke; Den var dyb og fyldt med sorg og melankoli, meget forklarende, udviklede karakterer, dybsindig, metaforisk – og det er ikke nødvendigvis ringe, men det var bare ikke hvad jeg søgte. Den bruger meget tid på at bygge scenen op, uden egentlig at være uhyggelig eller foruroligende. Jeg havde forventet et bål men fik kun gløder.