Først dukker der ét lig op, så to …
Bogen føles som en TV krimi – ikke for udspekuleret, ikke for voldsom, spiselig og en lidt uden nerve. Men Kellerman er tydeligvis dygtig til det, hun gør.
En passioneret fortælling om en teenagedrengs forsvinden, og hændelserne, der gik forud. Den føles som en lang, berettende, monologagtig tekst, og jeg sukkede efter en smule luft. Den er meget betagende.
Servicemeddelelse:
Den må kategoriseres, som en slags mystisk socialrealisme. Den er ikke uhyggelig. (Jeg troede, det var gys.)
Jeg synes The Fireman begynder og slutter godt. Men delen om livet i lejren og magtskiftet, bagtaleriet, løgnene finder jeg lettere trættende. Det er ikke fordi det er dårlig skrevet, men det er bare et temmelig langt afsnit, der kunne være en del af en hvilken som helst anden apokalyptisk roman.
Dybest set en roman om begyndelsen og enden på en kærlighed, der er besværliggjort af en apokalypse, frygt, forskelle og fordømmelser. Men den er lige en tand for lang.