En seriemorder tryller for FBI
Morbid udspekuleret magi, der minder om Chris Carter, men mangler det samme drev og cliffhangers. Den efterlader ærgerlige spørgsmål.
Store, dybe huller åbnes i jorden og dyr går amok.
Letlæst og relativt spændende – indtil træerne begyndte at tale med hinanden …
Jack må krydse klinger med en skydegal ung pige.
Selv i et af sine mere seriøse, og mindre hektiske værker, leverer han.
The Dominators skal hjem til Coney Island på en aften, hvor al våbenhvile mellem New Yorks bander er brudt.
En boblende aggressiv masse. Mere simpel og rå end filmen.
Oghi passes af sin svigermor efter et uheld, hvor han kørte galt og dræbte hendes datter.
Jeg føler Oghis puppe af håbløshed og græmmes, når han kaldes en krøbling og ydmyges af sin svigermor. Jeg glædes over min førlighed. God, tankefuld bog.
Drew finder et gammelt kamera, der giver ham mulighed for at spionere på sine venner.
Historien er godt fortalt. Den (Drew) er både sjov, spændende, juvenil og sørgelig. Jeg blev overrasket over, hvor god den var, men set i bakspejlet, kunne den godt trimmes en smule.
Noget dæmonisk ankommer til Falling Rock.
En bog med en god rytme på trods af en relativ langsom begyndelse.
Mordscener genskabes med musikalsk finesse.
Jeg savner mere AHA! Den er ikke så spændende, som seriens forrige titler og setuppet virker rodet, så det er praktisk talt umuligt at gætte med.
Selv døden kan ikke holde Queenie væk fra sit barnebarn.
Mørk og dyster, men også tung og rodet.
Tayte leder efter sit ophav i Tyskland, og sporene leder mod hemmeligheder fra 2. verdenskrig.
Jeg læste den ikke færdig, selvom nazi-tiden var spændende læsning, men der var en del, som gik tabt på mig. Muligvis fordi det er 5. bog i serien.