Da Allison flytter ind i et lejlighedskompleks, opdager hun, at hun har mareridtsagtige naboer.
Et klassisk gys, der indledningsvis føltes langsom og uinteressant, men som fangede mig til sidst.
Et hus undersøges for at være besat af en dæmon.
En relativ simpel bog, som jeg forventede mig mere af.
Folk besættes, hvorefter de slår andre ihjel og spiser dem.
Den er nu meget sjov og overraskende blodig. Skrivestilen minder meget om Shaun Hutson.
Men jeg har det lidt svært med tøjet …
Bogen er meget intens og letlæst. Den holder sine få karakterer i deres egen lille sandkasse, men hvisker om et meget større univers, der lurer lige udenfor rækkevidde. Det fungerer meget godt og jeg er glad for de visuelle gysereffekter. Det er lidt retro og lidt Stranger Things.
Bogen er langsom og beskrivende og tabte mig flere gange undervejs. Den kvæles i sine egne forklaringer og det er svært at regne ud, hvor Campbell vil hen med det hele.
Jeg kan lide den! At åbne bogen, er som at åbne for at hane, det bliver ved med at vælte ud, til man lukker den igen. God dialog, stærke karakterer. Suggestiv mystik og ondskab. Men knapt så meget blod, som man er blevet vænnet til hos Shaun Hutson.
Meget kort spøgelseshistorie om Isla de las Muñecas.
Historien er oplagt, udemærket fortalt og slutningen overraskende.
Hmm, Ike Hamill skriver godt – meget levende. Bogen er begivenhedsrig. Men alligevel .. den begynder meget godt, og tanken er god, men det hele spinder bare (helt) ud af proportioner for mit vedkommende. Og det forekommer som om den ikke er helt plottet ud fra begyndelsen. Der bruges en del tid på at puste en ballon op, som, når den slippes, fiser afsted alt for hurtig.