Børn undslipper et sadistisk fangenskab.
Der er rigtig meget, der fungerer godt i bogen, og den er bestemt værd at anbefale. Men alligevel har den ikke samme charme og dybde som Ketchums ditto og Mendal W. Johnsons Let’s Go Play at the Adams.
En mand kidnapper unge piger til sin have og kalder dem sommerfugle.
Ikke så slem, som jeg havde ladet mig forstå, men interessant og fængslende. Jeg læser nok de andre bøger i serien.
En gravid teenager bortføres, men i fangenskab udspekulerer hun en plan.
Det er en meget god historie, der måske har en smule for meget James Bond, retfærdigheden sejrer, over sig.
Da en pige forsvinder, ændres livet for mange involverede. Men måske er de mere forbundne end de tror.
Bogen glider meget godt, men uden de store highs and lows. Den er fyldt med intriger og anklager og kunne sikkert blive en vældig dramafilm.
Margot har en brevkasse, og en dag kommer der et brev – et råb om hjælp – fra en pige, der har været forsvundet i mange år.
Det er en feminin, personlig, følelsesmæssig bog, hvor Margot står stærkt i sin kvindelige hovedrolle. Den holder spændingen næsten hele vejen, men fiser en smule ud til sidst.
Lieberman skriver som poetisk fuglesang.
Bogen er tidløs og overbevisende. Det er dybest set en kriminalroman, men den er grum nok (i sine retsmedicinske beskrivelser) til at tilfredsstille gyser-entusiaterne. Jeg morede mig himmelsk.