Hunter må igen efter sin nemesis, da Lucien slipper ud af fængslet.
Den prøver hårdt, men har ikke helt den samme makabre mystik som de tidligere titler. Det er hård krimi og slet ikke dårligt, men den når ikke op til den barre, som serien selv har sat.
Hunter må teame op med FBI for at fange denne grusomme morder.
Som de andre af Carters bøger kører handlingen ustoppeligt derudad. Det er spændende og svært at lade være med at vende side efter side, men slutteligt føles det hele ikke nær så friskt, som det var engang.
Ny blodig thriller fra Chris Carter.
Jeg kan bedre lide denne end de sidste to (I am Death, An Evil Mind). Bøgerne minder meget om hinanden, men denne er mere spændende. Det går meget hurtigt til sidst, men Carter får sækken snøret meget godt.
Makaber, meget nørdet thriller, der stikker dybt i historien og – som alle Slades bøger – er den meget veldokumenteret og researchet.
Michael Slades bøger er en blanding af Dan Brown og Chris Carter.
Jeg er åbenbart ikke så begejstret som flertallet..
Jeg synes også An Evil Mind er for søgende og plagierisk. Men de tidligere bøger kan jeg rigtig godt lide.
Der er ikke meget nyt under solen, manuskriptet kører på rutinen, og plottet giver ingen mulighed for at gætte med selv. Den er voldelig for at være voldelig og udførelsen har kun lidt med baggrunden at gøre.
Men han skriver godt, bogen fanger da og er nem at følge. Ultimativt er det bare en lidt flad fornemmelse.
Death’s Door af Michael Slade. Nu er jeg snart gennem dem alle. Teknisk detaljeret, velbegrundet, uddybende researchet. God og begivenhedsrig, en kende dræbende teknisk.
Chris Carter skriver fiktion meget lig Michael Slade, men er stilet mere populistisk og rettet mod Hollywood. Michael Slade er mere (well.. canadisk) professoragtig og overbevisende i sin litterære argumentation.