En mand opdager, at han bor i grænselandet mellem dimensioner.
Tydelig inspiration for Lovecraft og Cthulhu. God historie. Det, den gør, gør den godt.
N.B. Denne udgave er svær at læse, fordi der er mange tastefejl.
Verden indhylles i sne og kulde. Der gemmer sig noget ude i snestormen.
Letlæst og tynd i plottet. Det er en bog, der aldrig vinder nogle priser, men det er forventeligt og måske derfor skuffer den ikke.
Det er en anderledes Keene-bog.
(Det er) en poleret, mainstream, teknisk krimithriller (lidt) i stil med Michael Crichton, men den mangler den nerve, og det nærvær, som der er i hans andre bøger. Det kunne i virkeligheden være enhver anden spændingsforfatter. Det er synd.
Tjae, tjoe, en sjov idé, der forekommer skåret ned til det minimum, der skal til for at forklare handlingen. Den rammer mig ikke. Jeg føler ikke med nogen af karaktererne og handlingen kunne være udviklet.
Jeg er glad for begyndelsen, men den kvæles af en lang, relativ udramatisk, eftertænksom og forklarende baggrundshistorie, der optager det meste af bogen, og som slet ikke er så levende som indledningen. Da indledningen bagefter igen tages op ligger den lige til højrebenet og er derfor også ret gennemskuelig.
Historien er skam god nok, jeg er bare uenig i måden den er skruet sammen på.
Bogen er noget neo-, postmoderne, Lovecraft-agtigt slags kunstværk, som jeg må tilstå at jeg aldrig helt fangede. Den sprang rundt og jeg fangede aldrig rigtigt hvem karaktererne var. Flyvsk og fjern, jeg kunne ikke se den for mig. Måske er det bare mig.