Denne anden bog i Hater-trilogien er ikke nær så god og charmerende som sin forgænger Hater. Det fede ved Hater var spillet mellem karaktererne, den engelske platte humor og fornyelse.
Karakterspillet er anderledes i ‘Dog Blood’ og humoren er anderledes. Den er ikke vildt overraskende, men har dog sin berettigelse.
Danny er velbeskrevet og nem at følge. Selv hadefuld og ustabil er nem at holde af.