En ung mand har problemer med at holde sin seksuelle fantasi væk fra virkeligheden.
Bogen overraskede mig, da den var bedre skrevet og mere alvorlig og troværdig, end jeg havde forventet. Den er pubertært uskyldig, men samtidig uhyggeligt kynisk og troværdig.
En hollywood instruktør samler et hold og tager til en ø, der siges at være forbandet.
Det er en vældig intens bog, hvor karakterer fungerer godt og handlingen fremmes nok til at holde interessen. Men den skiller sig ikke nok ud til at være helt i skabet. Og den fiser lidt ud til sidst.
Bogen er meget intens og letlæst. Den holder sine få karakterer i deres egen lille sandkasse, men hvisker om et meget større univers, der lurer lige udenfor rækkevidde. Det fungerer meget godt og jeg er glad for de visuelle gysereffekter. Det er lidt retro og lidt Stranger Things.
En gruppe udforsker en mystisk, forladt by, men det går hurtigt op for dem, at ikke alle er ude efter det samme.
Indledningsvis glider den nemt ned. Den fremstår frisk og mystisk med en snert af noget overnaturligt, som så mange andre af Crouch’ bøger, og spillet mellem nutid og fortid fungerer godt. Men den fiser ud for mig i den sidste tredjedel og kommer til at virke ligegyldig. Slutteligt tager den fat igen, men der er det for sent. Den burde kortes ned.
Læsbar og spændende; Et godt dansk gys.
Den er anmeldt på Trauma Magazine.
Den første, men ikke den bedste i World’s scariest places serien. Den er relativ meget lige ud af den plottets landevej. Den er spændende nok, forventelig lang hen ad vejen, men lidt for mange sidehistorier (som fyld) til min smag. Men en udemærket thriller.
Ben Elton er for det meste sjov og aktuel. Hans dialog er vanvittig god. Dead Famous er om hvad man ikke vil gøre for penge og berømmelse, en moderne whodunit om unge mennesker i et Big Brother hus, denne perversion om at snage og bagtale. I bogen dræbes en af de medvirkende, og det er ikke nemt at opklare på trods af alle mikrofoner og kameraer.
Tim Currans styrke er hans beskrivelser og fortællingers intensitet. Dette har ‘Nightcrawlers’ også. Men den springer meget rundt i forsøget på at bygge fundamentet op, helt til det sidste, og det ødelægger den en smule for mig. Den tabte mig også (en smule) fordi den enes paranoia (el. levende mareridt, vælg selv) er svær at skelne fra den andens.
I stil med filmen The Descent.
Endnu en Tim Curran bog. Han skriver, så det er nemt at læse. Dejligt. Og det gør han også her. Men indholdet er så-som-så. En gut, alene (måske) med sin frygt, ser spøgelser overalt. Jeg synes bare han handler ulogisk. Og det er smurt for meget på, så man bliver immun for uhyggen.
En bog om overlevelse, hieraki, frygt, kærlighed, savn, men mest af alt en bog om syge børn, der er fjernet fra civilisationen og venter på at blive dødeligt syge, mens de overvåges af en hård sygeplejerske og hendes personale.
Bogen er godt skrevet og maler troværdige billeder af børnene. Den er mere rørende end skræmmende. Og god. Det er børnenes bog. Men jeg ville gerne have lidt mere essentiel baggrund.