Satan er løs i Amerika, og det er op til en håndfuld mennesker at stoppe ham.
En Konrath-cocktail, hvor en masse tidligere karakterer slippes løs. Vældig morsom og vældig blodig, men lige langt nok ude til at den helt hitter.
Seriemordere er løs på det hospital, hvor Daniels og familien er indlagt.
Morsom og brutal, men der er tydeligvis ikke så meget at fortælle som tidligere bøger. Jeg vil altid læse dem dog. Ikke mindst på grund af den ufatteligt platte humor.
Jack Daniels nabo er lidt speciel, og der er noget helt galt i kælderen.
Old Fashioned er typisk Konrath – lige ud ad landevejen, uimponeret, useriøs og fantastisk underholdende.
Et gammelt kranie starter et udbrud af Dracula-lignende væsner.
Der er gang i den fra begyndelse til ende. Den er fyldt med brutalitet, ulogik og dårlig humor. Love it.
Konrath samler hele familien igen.
Psykotisk plastikkirurgi og plat, dårlig humor. Anbefales.
Jack må krydse klinger med en skydegal ung pige.
Selv i et af sine mere seriøse, og mindre hektiske værker, leverer han.
Nu finder vi ud af, hvad der er sket med Lori.
Bogen er skrevet med samme energi som den første i serien, men den er for lang og man bliver mættet. Desuden er den ret langt ude. Ikke en af mine favoritter.
Vi leder alle efter Lori, mens vi afdækker hinandens hemmeligheder.
Letlæst, intens og med meget lidt litterært fedt. En genkendelig Konrath-thriller, men ikke med helt så meget vold og humor som normalt.
Særprægede lig flyder i Chicagos floder.
Mjahh, nahh, jeg havde ikke læst den, hvis det ikke var for Jack Daniels (karakteren), og godt det samme, for den var vist sjovere at skrive end at læse.
Phineas er kronen på sin brors værk.
Det flyver afsted igen og er fantastisk underholdende.
(Men Hugo er ikke så interessant som de andre karakterer.)