Twitter Facebook Google+
161272 sider her

En kræftsyg Vietnam-veteran er på flugt gennem sydstaterne.

Den er svær at slippe – sprængfyldt med atmosfære, skriveglæde og skørt vanvid, der minder meget om Joe Lansdale.

Amazon.

, Gone South, , , 404 sider

Mord i Memphis.

Bogen har en god sydlig atmosfære, men er ikke så meget Hap og Leonard, som jeg havde forestillet mig, så den efterlader en sløv, småflad fornemmelse.

Amazon.

, Memphis Ribs, , , 288 sider

41mqj2fxglSjov, blodigt og respektløst.
Mesterligt.

, Rumble Tumble, , , 256 sider

51ceNtV5S8L-1Denne kan jeg godt lide, det er en god bog. Grim, men feelgood. Den fortælles levende, medrivende og letlæselig, meget lig Joe Lansdales skriblerier, og den fanger sin læser meget hurtigt. God humor, sjov og alvorlig på samme tid.

, Blister, , , 215 sider

219734Det er muligvis tidlig Lansdale, men det er helt sikkert Lansdale. Den er lidt sjov – ikke Hap og Leonard sjov – men bare sjov. Og grum og uhyggelig i dens menneskelige fordærvelse. Sex og vold. Hårvoks, læderjakker. Hævngerrige dæmoniske unge, der virkelig – virkelig! – trænger til en røvfuld.

Den virkede en smule forvirrende i begyndelsen, men sammenhængen faldt på plads til sidst.

51AxYCK7ozL._SX322_BO1,204,203,200_Ah. Det løber fra Lansdale, som skidt fra en spædekalv. Beklager den slidte metafor. Men det virker så naturligt for ham at skrive, at det er som sidder han bare tilbagelænet i en lænestol, armene over kors, og slynger det ud uden videre.

Og der er altid gang i de umage og akavede Hap og Leonard. Også her.

 

 

(Taler med fransk fyr)

“Wee-wee,” Leonard said.

“It’s merci,” I said.

“No,” Leonard said. “I have to wee-wee. You got a john here, Frenchy?”

, Bad Chili, , , 304 sider

514p+l-XtHL._SX322_BO1,204,203,200_Dette er en virkelig underholdende bog, der er fyldt med humor, spænding, klanfolk og snus. Den er meget velskrevet, meget meget sjov, meget velsmurt dialog.

Det er den tredje bog i serien om Hap og Leonard.
De leder efter Florida Grange (fra Mucho Mojo, Hap og Leonard #2), der er taget til Grovetown, Georgia for at efterforske et (tilsyneladende) selvmord i et fængsel. Men KKK er store i Grovetown. Det bliver ikke nemt.

Info: Florida, den indsatte, og Leonard er sorte.

“No one survives all you’ve been through and calls themselves lucky. Your problem is you’ve lost your boyfriend, taken a damn good beating, and everybody saw your dick. Not to mention you cut a fart and pissed on yourself.”

“Thanks for reminding me.”

“Trust me. You’ll get over it.”

, The Two-Bear Mambo, , , 288 sider

220px-MuchomojocovrLansdales ‘Mucho Mojo’ er anden del i serien om Hap & Leonard. Den er fyldt med en lummer, mistænksom og truende sydstatsstemning. Bogen flyver afsted. Der er ikke det vilde (kom)plot og heller ikke vanvittigt mange indviklede karakterer, men Lansdale skriver så det er vanvittigt sjovt og spændende at læse. Anbefales.

, Mucho Mojo, , , 320 sider

c7ec92b255fc10ce16f3019b28d59e751704bed9Det er morsomt og enormt underholdende, men, hold kæft, hvor er det langt ude. Lansdale folder for sidste gang sit talent ud i The Drive-In-serien og lader det falde som et reb mod bunden af en kulsort brønd. Dette er finalen, eller: The End of it All.

Med hans egne ord:

“Oh, shit, don’t fall down, Jack. Don’t trip. Don’t fuck up. And, for heaven’s sake, I hope the flashlights don’t go out.”
“I’ve been trying not to think about that,” I said. “All I’ve been thinking is, I ever get hold of the director of this picture, boy is he gonna take a bitch-slapping.”

, The Drive-in #3, , , 197 sider

tmp_5687267a8f5a301e69bac0f2230b3225_MsFdTe_html_2b3162fa.jpg.htmlOk, efter sidste bog, måtte jeg jo så fortsætte med Lansdales småsyge serie – og det bliver ikke mindre skørt her, tværtimod. Men intimiteten aftager og verden efter kometens besøg udvides. Historier fortælles. Lansdale holder mig hen med fængende lejrbålslyrik, men den når ikke helt højden fra den første bog.

, The Drive-in #2, , , 192 sider