Bogen er (var) en serieudgivet science fiction thriller, og den er sjov og psykotisk, men også ret svært at følge med i. Jeg tror det har noget med bogens univers, jeg føler ikke helt jeg er der eller kender karaktererne, og det går ud over oplevelsen.
Efterfølgende er serien udkommet samlet som en redigeret bog, og Brockway skriver selv at serien aldrig var tiltænkt en egentlig udgivelse. Det er sikkert derfor.
Så denne roman af Robert Brockway fordi den stod i en sammenhæng med David Wongs superultrafantastiske John Dies at the End og Jeremy Robert Johnsons fede Skullcrack City, så naturligvis måtte jeg læse den.
Den var relativt løst i samme futuristiske (og dog) stil, og der var spædet godt til med humor (mest) og splat (en smule). Men selve bogen fangede mig ikke helt. Den havde sine gode tider, men der var serier af pludder, hvor den tabte mig. Fedt at han kæder hændelser i datid sammen med ditto i nutid sammen, men jeg havde det svært med at følge med til hvem der var hvem og hvor de hørte henne i tidslinjen.
Summarum: En mellemting, jeg er i hvert fald ikke afskrækket.
De to ovenstående bøger er anmeldt på Trauma, hhv. JDATE og SC.