En flok unge mennesker terroriseres af en ond entitet.
Bogen minder mig om Evil Dead.
Den er et humoristisk, mørkt og blodigt læs.
Bogen er den tredje bog i serien om Roger Huntington, og hvis du ikke har læst den første bog i serien; The Summer I Died, er det vist på høje tid. Det er en af de bedste kort-romaner, jeg har læst.
Nøgleord: Sjov, akavet, fjollet, letlæselig, godt skrevet.
Huntington er en besværet mand, der er tynget af sine oplevelser. Han jagter instruktøren til en serie meget makabre snuff-film. Men det varer ikke længe, før han er den jagede.
Thomas forstår at flette tekst sammen, så den er nem at sluge. Han mestrer at at få sin læser til at grine (hysterisk) og i næste øjeblik fremkalde kvalme.
Han skriver pt. næste bog i serien.
Nyt fra Ryan C. Thomas. Hvad der begynder som en krimithriller med meget ondtskabsfulde undertoner, ender i blodige vingesus.
En brutal og underfundig historie om et misbrugt barn, der har evner over enhver forstand, men som frygter Mrs. MacGregor og det hun vil og repræsenterer. Men hvem er hun?
Og en noget overraskende slutning, der lægger op til en spændende fortsættelse.
Jeg synes Ryan C. Thomas skriver ret fedt. Hissers og The Summer I Died overbeviste mig, de er ret fede. ‘The Kleptos’ virker som en lille selvudgivet novelle på 17 sider – der er Amazon jo fantastisk (ingen politik om hvordan de aflønner forfatterne – og den røg lige ned til mig med Kindle Unlimited.
En nabo går psyko efter at han er overbevist om at marsmænd fra en UFO på et par fods størrelse har stjålet alle hans ting. Men de kan næsten ikke ses.
I.d.i.o.t.
Men kattene fornemmer noget, er der virkeligt noget derude, eller er naboen bare helt gakgak?
Sjov og anderledes.
Ryan C. Thomas har evner. Men han viser dem ikke til fulde i Enemy Unseen. Her mener jeg forfatteren. ‘Enemy unseen’ er overordnet set sådan lidt kluntet og tilfældig, mens karaktererne, nogle af dem i hvert fald, er i orden. Dykker vi ned i scenerne, er de flot beskrevet og giver det dystre ritualistiske Haiti-zombie-besatte præg, som han ønsker. Ikke vildt uhyggelig (ud over tanken om ikke at kunne bestemme over sig selv og være i en andens magt) og så-som-så spændende. Den minder mig om Wes Cravens I gravens dybe stille ro blandet med Ed McBain.
Daniel nikker anerkendende. Han ville gerne have skrevet denne korte roman – ikke helt så meget som han gerne ville have skrevet The Summer I Died – men alligevel. Grum. Under huden. Splattet. Psykotisk. Læsværdig. Gu’ ved hvad det fortæller om mig?
Jeg havde denne liggende i mit Kindle bibliotek og faktisk hentede jeg også denne engang hvor den var gratis. Det er den dog ikke længere. Beklager. The early bird gets the worms.
Jeg hev den primært frem fra de støvede Kindle-gemmer fordi jeg blev opmærksom på at den inkluderede en novelle af Ryan C. Thomas. Og det var da også denne der var bedst.
Det er fire små noveller der er ret hurtigt læst, og desværre også ret hurtigt glemt igen. Men jeg klager ikke. Jeg fik den jo gratis 😉