Rydra skal lære et nyt sprog, men er det klogt?
Bogen lød vildt spændende, men desværre døde jeg helt i den.
En novellesamling fra Harlan Ellison.
Ond, makaber, dystopisk, modløs, tungsind.
Jeg er vild med titelnovellen, men flere af de andre siger mig ikke meget.
Et fly styrter ned, og noget er galt. Helt galt.
Det er svært ikke, i begyndelsen, at koble den til serien Lost, og jeg havde gerne set, at den fortsatte som den begyndte og blev til gys i stedet for Science Fiction.
Men uanset hvad, så har den en god rytme og er spændende, omend en smule for voldsom med, hvad læseren skal acceptere.
X er det måske sidste væsen i verden i en bygning, beskyttet for verden udenom.
Noget om et identitetsgrundlag.
En eksistentiel krise midt i en eller anden for for undergang.
Godt skrevet og spændende, men der er sikkert noget til den, som jeg ikke helt fanger.
En neurologisk sygdom. Teleportation. Rumrejse. Men der er noget galt og nogen er parat til at slå ihjel for det.
En fængende bog, der har sine highs and lows.
En overnaturlig hændelse i Widowsfield. En grøn tåge. En skeletagtig hævner.
314 er en god bog, der indledningsvist springer en del rundt, men fanger opmærksomheden og vokser med tiden. Fængende handling. Gode karakterer, der dog har det med at vise lidt for mange følelser.
Det er ikke det, at emnerne ikke er interessante nok, men snarere den måde, den er skrevet på, der får den til at dø for mig. Den prøver … for meget, for hurtigt. Der er alt for meget unaturligt at forholde sig til og det gør, at den ikke er overbevisende. Præmissen er god, men ikke effektueringen.
Tidsforskydelser, genetik, pandemi.
Agenter, missioner, magtfulde bureauer.
En sci-fi thriller af episke dimensioner – en genealogisk Mission Impossible, der skridter hurtigt frem gennem handlingen. Livlig og actionfyldt.
Riddle skriver godt og tvinger sin læser frem. Så er det helt i orden, at det er en smule højtflyvende til tider. Han minder mig om Dan Brown, Michael Crichton og Andy McDermott.
En nørdet, mørk fremtidsthriller om humanoide (meget virkelighedstro og kvindelige) robotter, og en akavet koreaner, der har svært ved at kommunikere med rigtige piger. Tilsyneladende kan selv livet med en robotslave kan være svært.
Jeg er klar over, at der er en dybere mening med den her, men historien opildner mig ikke til at forfølge den. Re-roll er en sjov, relativ kort, små-fesen og halv-plat scifinovelle, der ikke er i nærheden af Bates andre skriverier.
Bogen er meget intens og letlæst. Den holder sine få karakterer i deres egen lille sandkasse, men hvisker om et meget større univers, der lurer lige udenfor rækkevidde. Det fungerer meget godt og jeg er glad for de visuelle gysereffekter. Det er lidt retro og lidt Stranger Things.