Twitter Facebook Google+
179001 sider her

Der trækkes tråde til Byrnes barndom, da der dukker ofre op uden ansigt.

Igen en velskrevet krimi fra Montanari, hvor siderne nærmest vender sig selv.

Amazon.

, Shutter Man, , , 412 sider

Atticus Ford, tidligere vært på en TV-serie, hvor de jagtede spøgelser, kæmper mod fortidens synder.

Letlæselig og semi-morsom roman, der lider under, at den ikke kan finde ud af, om den skal være sjov eller uhyggelig og ender med ikke rigtigt at være nogen af delene.

Amazon.

, The Dark Man, , , 265 sider

En præst returnerer for at rense ud i synderne.

En bog om familier og blod, men med svag historik. Derfor ender den som en halvfærdig gyser. Ikke Nicholsons bedste.

Amazon.

, The Red Church, , , 288 sider

Gwen tager til Wolfhunter River for at hjælpe en pige i nød, men det er ikke let at undslippe sin fortid.

En god fortælling, med en god atmosfære, der virker som en naturlig fortsættelse på serien (også selvom den den bevæger sig lidt uden for sit univers).

Amazon.

, Wolfhunter River, , , 330 sider

Det gode mod det onde

En rodet blanding, der minder om en roman most ned til kvart størrelse. Men måske skulle jeg have læst de andre i serien først?

Amazon.

, The Mercy of Snakes, , , 61 sider

Noget ondt vokser i en lille by i Maine.

Den fangede mig ikke. Den føles slavisk og kedelig.

Amazon.

, Extinct, , , 389 sider

Adrift 2: Sundown er intens, måske endda også mere intens end den første bog i serien. Men jeg savner mere historik omkring vampyrerne, som jeg føler mister sin mystik og ender som en slags rovdyr. Griffiths skriver godt og levende, nærmest berettende til tider. Der er gang i den fra begyndelsen – undgå mørket og prøv at overleve, men det bliver nemt svært at skelne den ene handling fra den anden. Den er semi-blodig, men alt andet lige mere action end uhygge.

, Adrift 2: Sundown, , , 394 sider

51uStcVlwJLDette er den tredje bog i serien om Lincoln Rhyme, men den er ikke som de andre. Denne er mere lineær og ligetil, og uden samme mængde plot-twists (før til sidst (sssshh)). Den er stadig spændende og interessant, bare uden samme nerve. Der er faktisk noget Hap og Leonard over den, og det er bestemt ingen kritik; Jeg elsker Hap og Leonard.

, The Empty Chair, , , 512 sider

510XC5j-QRL._SX311_BO1,204,203,200_Den flytter sig hurtigt fra scene til scene, og byder kun på meget lidt baggrundshistorie. Den er meget gavmild med at vise sine genfærd, til gengæld burde de beskrives bedre. Og den er måske en smule skræmmende, men ikke meget. Hovedpersonerne virker urealistisk nysgerrige og akademiske i deres tilgang til de uventede beboere.

Den er ikke dårlig af en bog uden blod. Men ikke overbevisende.

Jeg læste den gratis som Kindle Unlimited kunde.

, Moving In, , , 161 sider

41NlHhJJbFL._SX373_BO1,204,203,200_Jeg snupper mig den lejlighedsvise roman af Michael Slade. Og altså her igen.

Denne er knapt så dyster og makaber som de tidligere bøger. Der er rigtig meget jura spundet ind i den, og plottet et forholdsvist svært gennemskueligt plot (hvis man er typen der gætter). Og typisk Slade er den meget detaljeret og lektionerer sin læser. Her om Munch og hængninger.

Jeg arbejdede mig ret hurtigt gennem den, men alt andet lige er det den sløjeste i serien.