Du får mere end end forventet på en rundtur i Sunshire Chateau.
Bogen er ikke dårlig, men den rykker heller ikke rigtigt noget. Der er et godt drev i at lade historien udfolde sig sammen med rundturen.
Da en familie arver et gammelt palæ, ønsker de bare at sælge det og komme hjem, men så forsvinder deres søn.
Historien om det hjemsøgte hus får en tur i vaskemaskinen og ender farvet, krøllet og plettet som en bastard. Frisk, anderledes og måske ufrivillig morsom.
Der er noget, som påvirker slægten i Hundreds Hall.
Gotisk, stemningsfyld og atmosfærisk, men udramatisk og overhovedet ikke uhyggelig.
Guy flytter ind i Rookward House for at rydde og gøre det klar til salg. Men huset har en historie … og der er noget på loftet.
Det er en traditionel spøgelseshistorie, der som sådan føles meget gennemført. Den er meget feminin og ikke uhyggelig. Den føles som et drama, når man havde forventet en gyser.
En mand fortæres langsomt af dårlig samvittighed, da han kommer til at køre en lokal seriemorder ned.
Denne bog er et småsært og semi-underholdende læs. Ikke helt woohoo. Den minder om en episode af The Twilight Zone eller Tales from the Crypt.
En ferie udvikler sig til et mareridt, da huset måske er hjemsøgt.
Spike black skaber med få, simple midler en uhyggelig stemning, der holder hele vejen hjem. Den bringer ikke meget nyt til genren, men er letlæst og nem at fordøje.
Bogen er stemningsfyldt, ond og dæmonisk, og vil formentlig være mere uhyggelig som filmatiseret.
Det er en spøgelseshistorie, der bestemt er godt skrevet, men hvor jeg synes det er svært, at holde historierne adskilt.
Jeg er glad for begyndelsen, men den kvæles af en lang, relativ udramatisk, eftertænksom og forklarende baggrundshistorie, der optager det meste af bogen, og som slet ikke er så levende som indledningen. Da indledningen bagefter igen tages op ligger den lige til højrebenet og er derfor også ret gennemskuelig.
Historien er skam god nok, jeg er bare uenig i måden den er skruet sammen på.
Bogen begynder ret træg, og de første kapitler tog næsten modet fra mig. De var ikke dårlige, men ikke hvad jeg havde forventet. Men derefter hev bogen godt fat i mig, ikke mindst med sit mystiske plot.
Det bliver en smule yadda-yadda indenfor de sidste hundrede sider, hvor der forklares mere end handles.
Ikke hvad jeg forestillede mig.
Den er lidt sløv, og forklarer sig teknisk og klinisk, som er den et projektaflevering til et spøgelsesakademi. Det stjæler uhyggen fra mig, i hvert fald når det er skrevet som her.