En menneskelig afart dukker op.
Det var ikke den klaustrofobiske udforskning af grotter, som jeg håbede.
Tim Currans styrke er hans beskrivelser og fortællingers intensitet. Dette har ‘Nightcrawlers’ også. Men den springer meget rundt i forsøget på at bygge fundamentet op, helt til det sidste, og det ødelægger den en smule for mig. Den tabte mig også (en smule) fordi den enes paranoia (el. levende mareridt, vælg selv) er svær at skelne fra den andens.
I stil med filmen The Descent.