Tayte leder efter sit ophav i Tyskland, og sporene leder mod hemmeligheder fra 2. verdenskrig.
Jeg læste den ikke færdig, selvom nazi-tiden var spændende læsning, men der var en del, som gik tabt på mig. Muligvis fordi det er 5. bog i serien.
Olivias søster blev myrdet for 15 år siden, og nu er der sket et lignende mord.
Let og simpel, men alt for sukkersød.
En bog om dilemmaerne ved tidsrejse. Jeg har læst bedre, men var dog underholdt. Det er jo Ben Elton, men … Ben Elton på dansk er altså bare ikke det samme. Det svinger ikke på samme måde. Øllet er en smule tyndere.
En klassiker, der stadig holder efter alle disse år. Hvis du ikke kan lide den efter første kapitel er det ikke noget for dig. Jeg bøjer mig i støvet.
Ny Kilborn (J. A. Konrath) gyser. Løsere i plot og handling end ellers, stadig med god nerve det meste af tiden, men ikke helt på højde med tidligere udgivelser.
En anderledes djævelsk ting. Den er lettere fragmenteret i sin opbygning. Anderledes, relativ morsom. Jeg sidder med en tøhø fornemmelse, og ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke om den. Mest af alt virker den som en løs idé, der er bygget en historie op om, og slutproduktet er enten for langt eller for kort.
Jeg kan godt lide gotisk gys af den slags hvor uhyggen drypper fra siderne. Det behøver ikke nødvendigvis være billedligt gru og spandevis af blod, og det er helt i orden at være pirrende. Men historien må nødvendigvis røre mig. Og her halter Ensomheden en smule. Det religiøse element siger mig nemlig nada og det er bogens fundament.