Da en instruktør bruger et ægte lig i sin film, får det konsekvenser får alle involverede.
En små-satirisk hyldest til gamle B-film, der er bedre end forventet og holder stort set hele vejen.
Følg jordens undergang efter en komet har været i nærheden.
Anderledes, splattet, men man skal følge med, når den hopper rundt. Jeg synes ikke, den lever op til hypen.
Adrift 2: Sundown er intens, måske endda også mere intens end den første bog i serien. Men jeg savner mere historik omkring vampyrerne, som jeg føler mister sin mystik og ender som en slags rovdyr. Griffiths skriver godt og levende, nærmest berettende til tider. Der er gang i den fra begyndelsen – undgå mørket og prøv at overleve, men det bliver nemt svært at skelne den ene handling fra den anden. Den er semi-blodig, men alt andet lige mere action end uhygge.
Denne er i den platte ende af litteraturen med lav lix. Den er til tider vældig morsom, men mest skør og bizarroagtig.
En kortroman. Stilen minder meget om Lineage. Sproget er metaforisk. Forfatteren har – og giver – en god indlevelse i historien og skaber hurtigt karakterer, der er nemme at relatere til. Den er spændende, overraskende, spøgelsesagtig. Og ikke mindst er længden tilpas.
En kæmpefugl, der burde være uddød, huserer omkring den ret forladte Highway 50. To overlevende, og to monster-jægere, tager ud for at bevise dens eksistens.
Jeg kan som udgangspunkt godt lide fortællingen. Den er godt fortalt og plausibel i dens virkelighed. Og ikke mindst prøver den ikke at være noget, som den ikke er.
Den daler en smule i den sidste tredjedel dog.