De bliver til Saila og Pharaoh, når solen går ned. Og når solen går ned, er ingen singler i Cleveland sikre.
En semi-erotisk krimi fra Montanari, der ikke er så brutal og uhyggelig som serien med Byrne og Balzano, men stadig har drevet og får dig til at vende side efter side.
En umådelige underholdende og fængslende bog.
Meget lang, meget minutiøs.
De første par hundrede sider går med at finde ud af hvad der er hoved og hale i den, men så stryger den afsted resten af bogen.
Den første, men ikke den bedste i World’s scariest places serien. Den er relativ meget lige ud af den plottets landevej. Den er spændende nok, forventelig lang hen ad vejen, men lidt for mange sidehistorier (som fyld) til min smag. Men en udemærket thriller.
Hmmm. Et småskørt komediegys, der ikke tager sig selv særligt alvorlig. Man får et indtryk af at tanken skulle prøves af og Facial var hvad det endte med. Meget morsom, men også meget hurtigt lidt for langt ude. Til gengæld er den ikke så lang.
‘Prisoner 489’ er en hyggelig lille gyser pakket ind i isolation og mystik og noget der ikke vil forblive dødt efter en tur i den elektriske stol. Sceneriet sættes hurtigt op og uhyggen omkring den mystiske aflivede fange sættes i søen af en fængselsansat. Herfra er det lige ud af landevejen og knapt så uhyggeligt som begivenhedsrigt. Hændelserne om natten hænger lige til at plukke og burde ikke overraske.
Den er berettende, stemningsfuld, gotisk mystisk, mørk og lunefuld. Men den efterlader mig med spørgsmål og jeg kunne godt tænke mig, den var en smule mere opklarende samtidigt.
Jeg opdagede ‘Ghostbox‘ i min Facebook-strøm.
Den var gratis og havde gode anmeldelser.
Bogen har sine elementer uden at give gåsehud eller trang til at se sig over skulderen fra tid til anden. Den byder på et fix, der føles for langt til at være et kvikt gys, eller et, der er en kende for kort til at bygge på dens egentlige essens – et gys med dybde og familiære forhold.
Jeg har læst ‘Exponential’ af Adam Cesare. Det er bestemt den bedste fra hans hånd. God monster-roman der dog stagnerer en smule i den sidste tredjedel.
Den er anmeldt på Trauma Magazine her.