Bogen føles som en TV krimi – ikke for udspekuleret, ikke for voldsom, spiselig og en lidt uden nerve. Men Kellerman er tydeligvis dygtig til det, hun gør.
En hollywood instruktør samler et hold og tager til en ø, der siges at være forbandet.
Det er en vældig intens bog, hvor karakterer fungerer godt og handlingen fremmes nok til at holde interessen. Men den skiller sig ikke nok ud til at være helt i skabet. Og den fiser lidt ud til sidst.
Et billigt lejemål, en indflytterfest, et Quija-bræt.
Det er indledningsvis svært at gennemskue, hvad forfatteren vil med historien. Skal den være sjov eller dramatisk, er det gys? Det er generende. Men når det er skrevet, så bliver historien bedre og bedre, som den finder sig selv.
Jeg kan bedre lide denne end de sidste to (I am Death, An Evil Mind). Bøgerne minder meget om hinanden, men denne er mere spændende. Det går meget hurtigt til sidst, men Carter får sækken snøret meget godt.