Ari har hele livet følt sig skyldig over sin søster død, men det var måske slet ikke så tilfældigt?
For mainstream, for løs, for mange vinkler, for meget Nancy Drew.
En ung sort dreng hjælper med at finde et finde en bortført hvid, rigmands pige i Amerikas depressionstid.
Et overnaturligt drama, velsignet med McCammons evne for at skabe karakterer.
Hunter må teame op med FBI for at fange denne grusomme morder.
Som de andre af Carters bøger kører handlingen ustoppeligt derudad. Det er spændende og svært at lade være med at vende side efter side, men slutteligt føles det hele ikke nær så friskt, som det var engang.
Et sindssygehospital tager alternative metoder i brug.
Den udfolder sig på meget vag grund. Den vil være ond og modbydelig, men er i virkeligheden ret uinteressant.
Jeg læste den ikke færdig.
En maskine, der viser ofrenes sidste øjeblikke, men efterlader en form for skizofreni. En betjent, der ikke er på toppen af livet. En seriemorder, der leger med dem.
Den er humoristisk, en smule mystisk og interessant. Den har et dyster, science fiction præg over sig. Helstøbte karakterer. Jeg kan godt lide visionerne og stemmerne, der byder ind. Jeg skal også læse næste bog.
Seriemord, tortur, humor.
Der er fart på den dårlige humor i denne blodige og småskøre roman. Den er som udgangspunkt en opfølger til Dead on my Feet, men foruden Phineas Troutt, møder vi også Jack Daniels og Harry McGlade. Jeg kan både lide skrivemåden, karaktererne og humoren, så jeg kan virkeligt ikke klage.