Det er én lang mareridtsbeskrivelse, der har en konsistens så fed, at den mætter ufatteligt hurtigt. Det er et tungt læs, der meget hurtigt får læseren til ikke at føle noget som helst. Curran skriver godt, men denne virkede ikke for mig.
Så er der bonderøvsmassakre a la The Hills have Eyes.
Den er som man givetvis kan forvente, tangerende plat (og ulogisk), meget grov, uhæmmet, voldelig, klam for at være klam. Hovedpersonerne er kun bikarakterer.
Den er relativt velskrevet, men mangler et redaktionelt øje (Kindle versionen).
Mørk, poetisk, depressiv, fortalt i staccato.
Det tog mig kun et par dage at sluge denne sære, introverte, beskrivende genistreg.
Hmmm. Ahhh. Tjaaa.
Konrath er næsten altid læsværdig, løs på tråden og fyldt med humor. Han skriver med god nerve, og der sker hele tiden noget, så bogen står aldrig stille. Men plot og sammenhæng er ikke altid helt i top. Denne hører ikke til blandt hans bedste.