Jeg er ret vild med Liebermans måde at fortælle på. Men … denne er ret tung, mondæn (bevares) og halvkedelig. Kærlighed, Botticelli, en udstilling er det primære fokus og gyset er kun sekundært.
En … interessant bog. Den har god dialog og gode karakterer. Den føles som et teaterstykke.
Men den er ikke skræmmende 🙁
En kortroman i Beast House serien. Her møder vi den ret fantasifulde Mark, der for at date sin drømmepige, sniger sig ind i Beast House efter lukketid.
Richard Laymon fortæller gys med fagter og grimasser, som en ivrig mesterlig fortæller omkring et lejrbål. Man kan næsten se smil kruse hans læber og øjnene glimte i begejstring.
Småskør, men god.
Den er medrivende fra begyndelsen og svær at lægge fra sig. Der fortsættes på historien som Laymon begyndte i The Cellar, og en del er hændt siden. Handlingen kunne sagtens danne grundlag for manuskriptet til en glimrende B-film, men det falder helt i baggrunden på grund af Laymons evne til at fortælle en historie.
‘Red’ af Ketchum er et spændende drama. Han spiller på de følelsesladede tangenter, så den går dybt på læseren, men jeg må tilstå, at jeg ventede på en mere overraskende slutning – en eller anden finurlig hævn. Den traver afsted i en gammel mands søgen efter en smule retfærdighed, efter at unge knægte skyder hans sidste eje, og ikke vil stå til ansvar for det.
Bogen inkluderer også ‘The Passenger’. Den springer rundt og giver ikke meget mening og er ikke voldsomt spændende. Den minder i stil lidt om en krimi af Lansdale.