Da en ung polak begår selvmord, må Dixie i gang igen.
Denne tredje bog i serien glider lige så godt som dens forgængere. Spændingen holdes i langt det meste af bogen. Hurtige comebacks. Dårlig humor.
Dixie skal skrive et indslag om familieforhold og roder sig igen ud i noget skidt.
Samme stil som den første i serien – uhøjtidelig og morsom – men ikke helt med samme nerve. Stadig et godt læs, dog.
En krimireporter undersøger et selvmord, hvor en kunster har malet et lærred med sin egen hjerne.
En bog med morsom, seksuel stimuleret humor og sjov sarkasme. Den tager ikke sig selv så højtideligt. Jeg var vældig godt underholdt og vil læse de to andre bøger i serien.
Meget godt skrevet og indledningsvist flydende, spændende og intens, men bliver løs i tråden, når det hele skal samles.
Ender som Netflix, B-films drama.
Bogen begynder fængslende og lovende, men dræner så sin egen nerve med forklaringer og løse tankeeksperimenter. Men velskrevet, poleret og næsten æstetisk grum.
En meget lige-ud-ad-landevejen Zombie-apokalypse novelle / kort-roman, der ikke overrasker voldsomt, men dog har en meget god twist til sidst. Den er meget god, men det er svært at leve sig meget ind i den på så kort tid.
Dette er en typisk Crouch bog, og dog. Den virker mere gennemarbejdet, og ikke så løs i tråden, som tidligere bøger. Men den er stadig spændende og god til at tvinge sin læser videre.
Bogen er den tredje bog i serien om Roger Huntington, og hvis du ikke har læst den første bog i serien; The Summer I Died, er det vist på høje tid. Det er en af de bedste kort-romaner, jeg har læst.
Nøgleord: Sjov, akavet, fjollet, letlæselig, godt skrevet.
Huntington er en besværet mand, der er tynget af sine oplevelser. Han jagter instruktøren til en serie meget makabre snuff-film. Men det varer ikke længe, før han er den jagede.
Thomas forstår at flette tekst sammen, så den er nem at sluge. Han mestrer at at få sin læser til at grine (hysterisk) og i næste øjeblik fremkalde kvalme.
Han skriver pt. næste bog i serien.
En gennemført debutroman, der er skrevet med en sikker hånd. En teknisk thriller, hvor Boone gør sig meget umage med at bygge et solidt fundament af stemning og karakter. Det gør at den virker en smule langsom om at komme igang, og det er først helt til sidst den bliver rigtig nærgående. Det må gerne ske før – ellers kunne angrebene i øst være uddybet. Jeg fornemmer ikke helt spinderne kravle.
Jeg er åbenbart ikke så begejstret som flertallet..
Jeg synes også An Evil Mind er for søgende og plagierisk. Men de tidligere bøger kan jeg rigtig godt lide.
Der er ikke meget nyt under solen, manuskriptet kører på rutinen, og plottet giver ingen mulighed for at gætte med selv. Den er voldelig for at være voldelig og udførelsen har kun lidt med baggrunden at gøre.
Men han skriver godt, bogen fanger da og er nem at følge. Ultimativt er det bare en lidt flad fornemmelse.