Vi følger teenageren, Wye, dokumentere sin vandring efter apokalypsen.
Wye er en reflekterende og sørgelig post apokalyptisk historie – gribende og med et godt narrativ.
Da Bonnie leder efter sit barn opdager hun, at bortførerne ikke er menneskelige.
Bogen bliver bedre, som den skrider frem.
Den er letlæst og kan minde om Richard Laymon.
En udgravning åbenbarer mere end gamle artefakter.
Denne bog kræver en større nørd end mig.
Jeg ville have gys og spænding – ikke en historielektion. (Ikke i dette omfang, i hvert fald.)
Jeg havde forventet noget overnaturligt med spøgelser og dæmoner, men fik et satanisk, blodigt eventyr i bonderøvsamerika. Jeg blev nu ikke skuffet. Den spiller meget godt. Semilevende karakterer. Et meget godt læs.
Ahh. Eller måske rettere Åhh. Edward Lee er en helt særlig kuriositet i litteraturens verden. Der søges grænser og lægges ikke fingre imellem at give læseren myrekryb og en dårlig smag i munden. Men han kan forfatte en historie. Man skal bare have en pause efter hver bog og .. mange af dem minder om hinanden.
Den er anmeldt på Trauma her.
Nyt fra Ryan C. Thomas. Hvad der begynder som en krimithriller med meget ondtskabsfulde undertoner, ender i blodige vingesus.
En brutal og underfundig historie om et misbrugt barn, der har evner over enhver forstand, men som frygter Mrs. MacGregor og det hun vil og repræsenterer. Men hvem er hun?
Og en noget overraskende slutning, der lægger op til en spændende fortsættelse.
En gut vågner et ukendt sted. Han er forbundet til noget der ligner en mikrobølgeovn. Der er døde i huset sammen med ham. Han husker ingenting. Han har et større beløb i banken. Han opdager han kan flere sprog, kan lide whiskey og cigarer, meget er familiært. Hvem er han?
Følg med mens han lærer sig selv at kende.
‘Rewind’ er en supergod, anderledes scifi-thriller. Den er værd at læse.
God atmosfære. Almene karakterer, der er nemme at genkende og komme tæt på. Den er simpel (tilnærmelsesvis ret tynd) effektueret med små scener, der i sin helhed skaber bogen. Men den er ok spændende.
En kæmpe grotte under vandet. En smal sprække der sprænges større, så man kan komme længere ind. En kæmpeblæksprutte. Føj! Blæksprutter er klamme. Scener af død. Tre fyre drager ud i en båd for at slå uhyret ihjel.
Uha, denne var nu alligevel medrivende og .. sørgelig.
Den fortælles for det meste gennem 8 årige Merrys oplevelser i barndomshjemmet, og igen som voksen, hvor hun interviews af en forfatter til en bog om hendes minder.
Den skildrer familiens gradvise forfald, da hendes storesøster udvikler skizofreni (eller besættelse).
Den er rig på detaljer, skræmmende, karakterdreven. Spillet mellem de to piger er meget troværdigt, og det samme er Merrys uskyldighed.
Anbefales.
‘WWM’ er opfølgeren til den hysterisk morsomme Apocalypse Cow, men når desværre ikke dens højder. Den er skam spændende og anderledes og morsom, men det er en anden type bog. Mere apokalyptisk og seriøs. Den lægger op til en tredie – og måske – afsluttende bog. Altså mine forventninger blev ikke helt indfriet.