Puha, den er grum. Så kold og afstumpet at man slet ikke har lyst til at læse videre. At man så gør det alligevel, må tilskrives Ketchum og hans evne til at skrive så man lever sig ind i historien. Her er dæmonerne virkelige og næres af had, foragt, fordomsfuldhed, ringe selvværd. Et grusomt eksempel på hvad der kan ske hvis ingen siger fra.
Det er længe siden en bog har prikket sådan til min sjæl. Thumbs up for det!