Claire DeWitt møder ungdomskriminalitet, overgreb, narko og lette våben i New Orleans, da hun skal løse en forsvinden.
Et morsom, anderledes og akavet mysterie, der ikke favner dybt, vidt og bredt, men fungerer langt det meste af tiden.
Endnu en klassiker, der dog ikke har helt samme slagkraft i dag. Ikke på samme måde som Slugs. Den er flyvsk og fragmenteret, når den beskriver hændelser og bygger stemningen op, og jeg føler ikke panikken som jeg tænker er meningen. Jeg ser ikke landskaber af store rotter for mig, men snarere sporadiske angreb. Men det er god og bestemt et læs værd.
Denne anden bog i Hater-trilogien er ikke nær så god og charmerende som sin forgænger Hater. Det fede ved Hater var spillet mellem karaktererne, den engelske platte humor og fornyelse.
Karakterspillet er anderledes i ‘Dog Blood’ og humoren er anderledes. Den er ikke vildt overraskende, men har dog sin berettigelse.
Danny er velbeskrevet og nem at følge. Selv hadefuld og ustabil er nem at holde af.